2. herresingle er nøglen til en top-6 placering for Solrød Strand Badminton

Som tidligere skrevet starter Badmintonligaen d. 3. september, og som led i forberedelserne har BadmintonBladet talt med Jakob Poulsen, som er træner for Solrød Strand.

Til- og afgang fra Solrød
Solrød Strand Badminton har til denne sæson kun mistet Kian Andersen, som er skiftet til Lillerød Badminton. I tilgang  har klubben fået et par svenske spiller, men Jakob Poulsen vurderer, at ingen af de klubskifter vil have indvirkning på ligaholdets chancer i sæsonen 2012/2013. Det vil derfor være et uforandret ligahold.

Læs mere: Overblik over de vigtigste klubskift i Badmintonligaen

Målet er top-6
Målsætningen er klar. Solrød skal i top-6, og dermed undgå at være en del af nedrykningsspillet, som involverer de to dårligst placerede hold af de ti hold, der er i Badmintonligaen. Det var også målsætningen for sidste sæson, hvor holdet fik en syvende plads i grundspillet, og derfor slap for nedrykningsspillet. En top-6 placering i den kommende sæsonen vil betyde, at Solrød Badminton vil skulle spille kvartfinale. En af de ting, der taler for, at målsætningen opfyldes, er, at Solrød har en meget ung trup, som nu med en sæsons erfaring i bagagen har udviklet sig markant.

Styrken ligger i bredden
Solrød er et hold, som klarer sig godt på bredden, og i modsætning til andre hold, er der ikke nogen spiller, der er “større” end de andre. Netop dette giver sig udslag i, at Jakob Poulsen vurderer, at Solrøds 2. herresingle med enten Rasmus Fladberg eller Emil Holst vil være en af de stærkeste i Badmintonligaen.

Sæsonens positive overraskelse
Jakob Poulsen er ikke i tvivl om, hvem der kommer til at overraske positivt i sæsonen 2012/2013 – det bliver Solrød Strand Badminton. Ellers er der gode nyheder til Skovshoved, da de er Jacob Poulsens bud på en Danmarksmester, når guldmatchen spilles til foråret. Specielt Skovshoveds herresingler og herredouble er i en klasse over de andre ifølge Jakob Poulsen. Nærmeste forfølgere vil være Solrød Strands ærkerivaler fra Greve Badminton og Team Skælskør-Slagelse.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan bliver resultaterne i sjette runde

Sjette runde af denne sæsons Badmintonliga spilles i aften kl. 19.00. BadmintonBladet har vanen tro …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.