Aarhus AB tilbage på sporet

Loading

Efter nederlaget mod Højbjerg BK tirsdag den 24. nov. var det afgørende for AB´s ligahold at fortsætte den gode tradition med at vinde alle kampe på hjemmebane, – også for at AB kunne fastholde en god position i den samlede stilling i grundspillet.

Det var derfor tilfredsstillende, at det lykkedes at besejre GBK samlet med 4-2 efter føringer på 2-0 og 3-1 i løbet af kampen.

Flemming Quach indledte kampen for AB i 2. HS og sikrede det første point ved at besejre Joshua Eipe i to sæt, og han spillede solidt og sikkert og førte hele kampen igennem. Næste point til AB kom i Mixeddouble, hvor Oliver Babic/Lim Chiew Sien lige så sikkert vandt i 2 sæt over Thomas Stavngaard/Julie O Jensen.

Derpå var der damekampe på programmet, hvor Lim Yin Fun skulle forsøge at besejre Sofie Holmboe Dahl, som igennem den senere tid har skabt gode resultater. Det var lige ved at lykkes, idet Lim vandt første sæt og dog måtte give op i 3. sæt med cifrene efter en hård kamp, hvor begge spillere pressede hinanden til det yderste.

Dernæst lykkedes det AB at vinde sæsonens første DD kamp i ligaen. Allerede mod Højbjerg blev der kæmpet godt og vundet et sæt, men nu lykkedes det Trine Villadsen/Anne Katrine Hansen at vinde over Irene Amalie Andersen/Camilla Overgaard i 3 spændende sæt. Det var Anne Katrine Hansen debut i badmintonligaen, og det blev jo en god begyndelse.

Dermed 3-1 til AB og i gang med de sidste to kampe. Først vandt Anders Antonsen i to sæt over Scott Evans, hvor der reelt kun var kamp i andet sæt, hvor Scott Evans var ved at komme lidt for godt i gang, men som så ofte før, var Anders Antonsen god til at lukke kampen med de afgørende bolde.

Sidste kamp blev herredouble, hvor Rasmus Bonde/Kasper Antonsen tabte i to sæt til den stærke herredouble Matthias Christiansen/David Daugaard , men som tallene antyder var det tæt kamp, især i andet sæt. Det var Kasper Antonsens første kamp i 4 uger efter en mindre skade, så det kneb lidt med skarpheden nogle gange.

Pressemeddelelse fra AB Aarhus

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …