Anders Antonsen er Europamester 2014 for U17.

Anders Antonsen blog: Meget at tage med fra 2013

Anders Antonsen tager meget med fra 2013
Anders Antonsen tager meget med fra 2013

2013 har både budt på op –og nedture. Året har i perioder været præget af en del små og nogle større skader, men det er vel også meget naturligt, når man træner meget og presser kroppen fysisk. Mange gode og dårlige kampe er blevet spillet og en masse timer spenderet i træningslokalet. Året har uden tvivl været et af de bedre, og jeg synes, jeg har udviklet mig meget især på det fysiske.

Ny inspiration…
En vigtig del af min udvikling i år har helt sikkert været trænerskiftet for et lille halvt år siden. I mange år havde jeg haft de samme trænere, som har lært mig meget og hjulpet mig det bedste, de har kunnet. Men efter mange år med samme træner følte jeg til sidst, at jeg havde brug for ny inspiration. Træningen lignede meget hinanden fra gang til gang og dermed følte jeg det mindre motiverende at skulle til træning.

Nu har jeg Thomas Damgaard, Morten Frost og Zhang som klubtrænere og har det rigtig godt med det samarbejde. Alle tre har selv spillet på et højt niveau, og jeg er glad for at have fået nogle trænere, som har et indblik i, hvad det vil sige at spille på højeste niveau og som kender til det pres, der følger med. De har lært meget rigtig meget om, hvad det vil sige at spille seniorbadminton, og det har uden tvivl været perfekt at prøve noget nyt.

Store oplevelser forude…
Det nye år byder forhåbentlig på en masse spændende og lærerige oplevelser. Højdepunktet vil uden tvivl være U-VM i Malaysia i april. Derudover er der også U17 EM i Tyrkiet, så der er rigeligt med udfordringer at træne op til. De næste 3-4 måneder går derfor ud på at forberede mig så godt som muligt til disse turneringer, hvor jeg forhåbentligt kan gøre mig fortjent til en udtagelse.

Julen er ingen undskyldning…
Selvom det er ferie og juletid, bliver der stadig givet gas i træningslokalet. Mængden af lækker mad som hører julen til, skal jo også forbrændes. Så ferien er ikke noget, kroppen mærker til, men hovedet får en lille break fra skole, turneringer og holdkampe. Det er godt nogle gange, at kunne komme lidt ned på jorden og samle sig efter en lang periode fyldt op med turneringer og holdkampe.

Næste turnering er Greve GP i starten af januar. Håber på en god start på et forhåbentligt godt år..!

Cheers AA

Læs også

Bitburger Open: Flere danske muligheder for gevinst

Den tyske Grand Prix Gold-turnering Bitburger Open står for døren, og trods afbud fra en …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.