Anders Antonsens blog var den mest læste nyhed på BadmintonBladet i uge 24.

Anders Antonsen blog: Skidt start på sommertræningen

Anders Antonsen har haft knæproblemer

Nu er det godt en måneds tid siden, jeg skrev sidste blog, og jeg ville ønske, jeg kunne fortælle om, hvordan jeg har tæsket rundt i hallen de seneste uger. Men det er desværre ikke realiteten…

Kun en uge inde i sommertræningen blev jeg ramt at en skade i venstre knæ, som resulterede i en masse stillestående tekniktræning i ugerne efter. Her ca. tre uger efter, træner jeg nu med bevægelse på banen igen i et vist omfang. Jeg kan stadig mærke få smerter i knæet efter træning, men ikke de store smerter under selve træningen.

Jeg knokler med en masse genoptræningsøvelser, som jeg har fået af mine fysioterapeuter, og heldigvis går det den rigtige vej. Der vil nok stadig gå et stykke tid, inden jeg er 100% klar igen og kan ramme samme intensitet og træningsmængde som før. Ofte træner jeg hårdt om morgenen, og derefter bliver det typisk til en omgang let træning og aftenen for at spare mig en smule.

Gode træningsmuligheder
For knap en uge siden afsluttede jeg 9. klasse, og jeg har nu en lang og dejlig sommerferie. Det giver mig rigtig gode muligheder for at få rigeligt med træning. Da jeg nu har fri fra skole, kan jeg træne hver morgen og onsdag aften på Team Danmark centeret i Aarhus.

Træningen er styret af Zhang Qiang og Svend Åge Sørensen – to supergode trænere, jeg nyder at arbejde med. På herresinglefronten, hvilket primært er kategorien, jeg koncentrere mig om, har vi en rigtig god trup med en flok meget lige spillere, der presser hinanden godt. Derudover har jeg også klubtræning nogle gange om ugen i AB, så jeg vil mene, at jeg er rigtig godt dækket træningsmæssigt.

I må have en god sommer og nyde det gode vejr – det vil jeg i hvert fald gøre 😉

AA

Læs også

Bitburger Open: Flere danske muligheder for gevinst

Den tyske Grand Prix Gold-turnering Bitburger Open står for døren, og trods afbud fra en …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.