Det må efter i aften formodes at Anders Antonsen kun samler på titler - og ikke medaljer. Foto @BadmintonBladet

Anders Antonsen chokerer LIGA på P3: Efterlader to dage gammel EM-guldmedalje i studiet

Den nykårede Europamester Anders Antonsen overraskede her til aften LIGA på P3-studieværterne, da han efterlod sin blot to dage gamle guldmedalje i studiet sammen med en signeret trøje.

Er du lidt badmintoninteresseret, så har du formentlig bemærket, at Anders Antonsen ikke er som unge sportstalenter er flest.

Han har – blandt andet – efter en turneringssejr taget mikrofonen ud af en journalists hånd, for blot at fortælle et jublende publikum, at han er ‘The Next One’ på den internationale herresingle-scene. Han har ligeledes kaldt sine nærmeste danske konkurrenter for ‘kedelige’ (omend han mente, at han var fejlciteret i det tilfælde).

Læs også: Anders Antonsen føler sig fejlciteret: Har aldrig kaldt Viktor Axelsen for kedelig

I aften fortsætte Anders Antonsen så sin interessante adfærd, da han storsindet efterlod sin nyvundne EM-guldmedalje i LIGA på P3-studiet i DR-bygningen, efter at have været med i radioprogrammet.

Studieværten Frederikke Muff var ikke sen til at smide et billede af guldmedaljen på Twitter.

LIGA P3’s officielle Twitter-konto tweedede ligeledes billedet af medaljen, som de kalder ‘ekstra beærede over at modtage i gave’.

Næste spillemæssige udfordring for Anders Antonsen bliver German Open, som spilles i næste uge.

Læs også

En rejse ind i en anden verden. Lost in Translation. 

En “maggi-terning” badminton- og dannelsesrejse med større fokus på “mennesker og kultur” end “badminton”.  FORHISTORIE …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.