Anders antonsen. Foto @ Tine bay

Anders Antonsen taber semifinalen i Frankrig

Anders Antonsen missede muligheden for at komme i sin første Super Series-finale, da han tabte semifinalen ved French Open.

Anders Antonsen var oppe mod japaneren Kenta Nishimoto, der er nummer 40 i verden. Til sammenligning ligger danskeren nummer 17. Og han havde endda fordelen ved at have besejret japaneren sikkert i deres hidtil eneste indbyrdes opgør. Tilmed var der tale om et opgør, der blev spillet for nyligt, nemlig ved anden runde ved Denmark open i år.

I første sæt lagde Antonsen godt ud med fine offensive slag. Det og nervøse japanske fejl betød en 8-1-føring. Derfra kom Nishimoto dog bedre med, og bagud 5-9 tog han fire point i træk. Her lavede danskeren nemme fejl efter at have mistet tålmodigheden flere gange.

Omkring og efter opholdet blev det tæt, og Antonsen var flere gange foran med et par point. Derfra kom han dog bagud med 15-18, da han ikke kunne nedbryde japanerens defensiv. Bagud med kun en ved 17-18 blev der dømt servefejl mod Antonsen, og det var som om den sidste tro forsvandt der. Han tabte med 17-21.

I andet sæt kunne Antonsen fortsat ikke vinde de lange dueller og manglede generelt tålmodighed. Derfor kom han bagud i flere omgange med 2-3, 4-6 og 8-12. Meget ændrede sig ikke efter opholdet, hvorfor japaneren kom foran med 15-10. Derfra kørte han sættet hjem i sikker stil med 21-15.

Senere spiller de danske doubler deres semifinale.

Resultater fra French Open

 

Læs også

Bitburger Open: Flere danske muligheder for gevinst

Den tyske Grand Prix Gold-turnering Bitburger Open står for døren, og trods afbud fra en …

3 Kommentarer

  1. Det var rigtigt skidt. Kom igen Anders

  2. Kom igen Anton – Japaneren fik alt over og havde en god dag – du vinder næste gang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.