Anders Antonsens kamp for EM-succes

Loading

Kan han gøre det igen? Ham den frække unge opkomling. AA! I dag med sort pandebånd.

1-0. Knyttet næve. Han virker ret så klar.
2-0. Kommer med fuld fart.
3-0. Smash på ROs krop.
3-2. Lette fejl.
3-6. Hårde smash fra RO. Er AA overspændte?
7-8. Angreb ved net. AA er hurtig fremme efter smash.
11-9. Igen flere ryk til net og gode smash.
13-10. Gode opsamlinger.
14-14. Lette fejl.
15-15. Bold ruller net på stiksmash. De ser ud til at puste lidt begge to.
18-18. Der er pres på begge.
19-19.
19-20. Lang duel som RO vinder.
19-21. Puha. Det blev tæt. Han er erfaren, ham RO.

0-2.
3-3. Smash’ene kommer fra begge. Super skråsmash fra AA.
4-4. AA vralter karakteristisk rundt i pausen. RO glider lydløst rundt i duellerne, elegant og smidig som en kat. Man hører ham slet ikke bevæge sig på banen. AA slider i duellerne.
8-5. God stime. Igen godt smash på tværs.
9-7.
10-7. Bold rammer net og falder over på ROs side. Publikum siger “åhhhhh”.
11-7. Det bølger i små stimer. Er han på vej tilbage i gamet?
13-9. Smash fulgt af “så!” og knyttet næve.
15-10. Først helt presset i knæ, bogstaveligt og afgørelse ved net. AA kæmper med alt og udstråler ren vilje.
15-15. Forspring forsvundet hurtigt. Publikum har svedige hænder. Jeg har i hvert fald.
16-16. Uhhhh det er tæt nu.
16-17. Angriber 4-5 gange men får den ikke i gulvet og bliver droppet ud. Måske det er skuespil, men RO udstråler ro.
16-18. Nervøsiteten blandt os tilskuere spreder sig.
17-18. Lader bold gå egen baglinje, og den er ude, men AA var i tvivl. Råber til sig selv.
17-20.
18-20. Retter strengene i ketsjeren.
19-20.
19-21. RO stod imod presset, og favoritrollen. Guld til England, der har fået frataget al økonomisk støtte. Den sejr havde de brug for i teamet bag spillerne.
Den unge tabte til den erfarne.

Og så lidt om det udenfor de grønne baner.

Før kampen havde jeg en snak med
kamera manden. Han drømmer om, at BWF opkvalificerer tv-dækningen i form af faste hold til bemanding af kameraer. Kvaliteten af tv-dækning varierer pænt meget afhængig af spillested. Det at være kameramand kræver forudseenhed, kendskab til spillet og spillets regler for hele tiden at være et kvart sekund forud og allerede være klar med linsen. Han mener, ikke overraskende, at vi i Danmark har et meget højt niveau på det område.

Ved siden af sidder en kommentator, der speaker til en kanal, som dækker Østrig, Schweiz og Tyskland. På engelsk. Tyskland er stadig på vej frem, er hans vurdering og mener at meget afhænger af Fabian Roth, når nu Zwiebler stopper. Han mener ikke, Zwiebler helt ydede optimalt i fredags. Som om han ikke var fuld fokuseret. Så lidt ligeglad ud. Men han fortæller, at Zwiebler bestemt ikke var tilfreds efterfølgende på hotellet, hvor han var rasende på sig selv pga denne manglende fokus. For reelt mente han, at Zwiebler havde godt greb på Anders fredag aften i mange af dele af spillet, men alligevel missede når det så galt.

600 opstrengninger er det ca blevet til hos YY Yonex Hvilket er mere end til Denmark Open. Nogle kan klare en opstrengning på 12-15 minutter. Helst skal alle kunne nå 3 i timen.

Læs også

14.000 følgere • Stor tak!❤️🙏🏻🇩🇰🍾🥂

Badmintonbladet har rundet 14.000 følgere på Facebook – og et betydeligt stigende antal læsninger på …

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.