Anne Hald Jensen badmintonblog

Anna Hald viser gode takter i Litauen. Foto @ Badmintonphoto
Anne Hald har et ønske om at give et fuldendt og nuanceret billede af sig selv som spiller. Foto @ Badmintonphoto

Anne Hald Jensen
Anne er 23 år og bosiddende i Aalborg, hvor hun studerer medicin. Hun spiller i Triton Aalborg og har på rekordtid kæmpet sig tilbage efter en alvorlig knæskade, hun fik i oktober.

Anne bedste resultat er ungdoms-europamesterskabet i damesingle fra 2009. Derudover har hun vundet en stribe internationale seniorturneringer, både i og uden for Europa: Slovakiet Open i 2007 som blot 17 årig, Kharkov International 2009, Uganda International, Kenya International og Bahrain International Challenge 2010, Turkey Open 2011, Santo Domingo Open 2011 samt Miami International 2011.

Klubberne på vejen
Anne Hald har bevæget sig op igennem Jylland i løbet af sin karriere, som også har budt på et smut til en spansk klub.

– Jeg startede med at spille badminton på “hyggeplan” i Gråsten Badminton Klub. Kort tid derefter flyttede jeg til naboklubben i Broager, hvor jeg spillede, indtil jeg var 13 år. Derefter gik turen til Erritsø Badminton Klub, senere AB Aarhus, dernæst Soderinsa Rinconada Sevilla, og sidst min nuværende klub Triton Aalborg.

Mål og inspiration
Anne Hald har en simpel tilgang til at sætte sig mål for sit badminton, og den handler ikke om medaljer.

– Jeg ønsker at blive så god og komplet en spiller, som det er mig muligt under nogle forhold, som jeg glædes ved, når jeg står op om morgenen. Derudover har jeg et mål, og en forventning til mig selv om, at hver gang jeg gennemfører en træning, hvad end det er i hallen, i styrketræningslokalet eller på løbebanen, giver jeg mit ypperste på dagen.

Hvis du har lyst til at få et godt indblik i Anne Halds badmintonverden, så følg med på badmintonbladet.dk eller BadmintonBladets Facebook-side.

Alle Anne Hald Jensens blogindlæg på BadmintonBladet:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.