Anne Hald Jensen blog: Julen som elitebadmintonspiller

Da jeg var yngre, var julen en problematisk tid. Skulle jeg proppe mig selv med julemad, eller skulle jeg tænke på den turnering der var lige rundt om hjørnet? Det var et spørgsmål jeg stillede mig selv rigtig rigtig mange gange, da jeg var ungdomsspiller uden at finde svaret. I dag er jeg slet ikke i tvivl.

Min jul som ungdomsspiller
December måned var for mig, ligesom for mange andre mennesker. En tid, hvor man hygger sig med familien, og spiser lidt mere end man gør de resterende 11 måneder i løbet af året. Jeg elskede min bedstemors æbleskiver, and, gås, risalamande, og hvad der ellers hører til en rigtig dansk jul.

Jeg stod bare i det dilemma, at jeg hvert år skulle spille en turnering i Holland mellem jul og nytår, og jeg ville selvfølgelig gerne være fit for fight og vinde ligesom alle andre turneringer jeg deltog i. Derfor holdte jeg altid meget igen med den brune sovs, anden og risalamanden.

Jeg forsøgte også altid at holde løbetræningen ved lige, og heldigvis var jeg så priviligeret, at jeg havde en hal til rådighed nær mit barndomshjem, hvor min bror og jeg altid havde mulighed for at træne. Og denne mulighed blev flittigt brugt. Jeg var af den klare overbevisning, at jo mere man trænede, desto bedre blev man. Og ja, den overbevisning har jeg stadig med nogle få modifikationer. Det var skønt at starte juleaftensdag med en løbetur i skoven, og derefter et par timer i hallen. Derefter følte jeg nemlig, at jeg havde gjort mig fortjent til at fejre en god juleaften.

Min jul som seniorspiller
Julen er i dag en tid for mig, hvor jeg forsøger at nyde det hårde arbejde, som jeg har lagt for dagen hele året igennem. Jeg elsker stadigvæk min bedstemors æbleskiver, og i dag spiser jeg dem med stor nydelse indtil jeg har samme form som dem. Jeg spiser risalamande indtil jeg har fået mandlen eller indtil skålen er tom, og jeg ripper juletræet for alt der kan spises. Mit forhold til julen har ændret sig meget, og blevet en langt mere uproblematisk tid, hvor jeg ikke hele tiden bør tænke på, hvad der er rigtigt eller forkert i forhold til den turnering der venter forude. Herre Gud, jeg tror ikke, det er den ekstra portion risalamande der gør forskellen mere.

Min løbetræning har jeg stadigvæk hold i hanke med julen over. Simpelthen fordi jeg nyder at løbe en tur, og fordi mit venstre knæ fungerer langt bedre, når det holdes igang. For første gang i år, har jeg ikke haft et ønske om at få gaver. I hvert fald ikke gaver pakket ind i papir med bånd.

Jeg har nemlig haft ét ønske, som har overskygget alt andet materielt. Jeg ønsker mig nemlig et problemtfrit 2014. Jeg ved ikke, hvem der kan opfylde dette, men efter et år med først en korsbåndskade, og derefter en akillesene, som jeg uheldigvis (selv) kom til at skære over, da jeg smækkede hoveddøren bag mig, er jeg stadigvæk parat til at give badminton endnu en chance. En retfærdig chance, hvor jeg presser min krop til grænsen uden nogensinde at gå over grænsen. Jeg lærte lektien på den hårde måde, og betalte prisen, men det skal ikke ske igen. Jeg vil i hvert fald ikke selv være skyld i, at jeg får en skade, som jeg pådrog mig i Ungarn sidste år på mit knæ. Jeg stillede til start næsten uden at kunne gå pga. træthed. Det var dumt. Derfor vil jeg også give mig selv lov til at nyde festlige begivenheder, og komme tilbage på banen med fornyet energi, og måske et lille kilo ekstra på bagdelen. 🙂

Jeg vil afslutningsvis ønske jer alle en god jul og et godt nytår. – Jeg håber vi ses til DM.

Mvh Anne

Læs også

Lithuanian International: Anne Hald gik til tops

I Kaunas gik abc Aalborg-spilleren Anne Hald helt til tops, da hun sikrede sig titlen …

En kommentar

  1. Tak til Anne Hald for den herlige beskrivelse af, hvordan julen kan nydes hånd i hånd med badminton – må dit ønske om en super julegave gå i opfyldelse……..
    Fortsæt endelig med dine interessante blog´s – dem er jeg fan af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.