Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen. Foto @Djarum Badminton

Astrup og Skaarup pressede verdens nummer tre

Kim Astrup og Anders Skaarup tabte i første runde ved Indonesia Masters.

Skaarup og Astrup var oppe mod Li Junhui og Liu Yuchen. Danskerne er verdens nummer 13, mens kineserne er nummer tre.

I første sæt startede danskerne fint, idet de kom i spidsen med 9-6. Det vendte dog ved opholdet, hvor de var bagud med 10-11. Og efter opholdet blev det kun værre, da kineserne først kom foran 18-14 og derefter vandt med 21-15.

I andet sæt kom danskerne bedst ud og bragte sig i front med både 6-5 og 11-9. Herefter blev det 15-11, men der tog kineserne fem point i træk. Igen fik danskerne dog fat i den lange ende og kom foran med 20-17. Der skulle dog ombolde til, før de kunne lukke sættet med 23-21.

Tredje sæt startede med en dansk 3-2-føring. Derfra kom de dog både bagud med 8-11 og 11-14. Herefter dik danskerne reduceret til 14-15. Derfra trak kineserne dog fra og vandt med 21-16.

Der er ikke flere danskere, der skal i aktion i dag.

Resultater fra Indonesia Masters

Læs også

Pedersen og Juhl fortsat ubesejrede i 2018

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen sejrede i anden runde af Indonesia Masters. Danskerne stod …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.