DM-vinderne, Rasmus Fladberg og Frederik Colberg, fortsætter succesen ved Austrian Open

Austrian Open 2017: dansk deltagelse i alle fem kategorier i dagens kvartfinaler

I eftermiddags blev der spillet ottendedelsfinaler ved Austrian Open, hvor otte danske pladser i kvartfinalerne blev sikret. Deltagelse i alle fem kategorier er dermed sikret, når kvartfinalerne bliver spillet klokken 17.00 i dag.

Vendsyssel repræsenteret i tre herresinglekvartfinaler

Vendsyssel badmintonklub får fremvist deres styrke i Østrig i disse dage. Hele tre ud af fire kvartfinaler i herresingle har en Vendsysselherre med. Vinderen af Finnish Open 2016, Victor Svendsen, det unge talent Rasmus Gemke og kroatiske Zvolnimir Durkinjak har alle spillet sig videre til kvartfinalerne efter tætte kampe.

I damesingle fik Irina Amalie Andersen spillet sig videre med en sejr i to sæt, mens Mia Blichfeldt måtte slide sig igennem en lang kamp i tre sæt mod tyske Yvonne Li, før hun kunne sikre sig en plads i kvartfinalen. Irina Amalie Andersen møder senere i dag japanske Rira Kawashima, og Mia Blichfeldt møder femte-seedede Neslihan Yigit fra Tyrkiet.

Fjerde-seedede Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow er turneringens sidste danskere i mixeddoublerækken efter et rent dansk opgør i ottendedelsfinalen. I herredoublerækken spillede de nykårede DM-vindere, Frederik Colberg og Rasmus Fladberg, sig også videre til kvartfinalerne som det eneste danske par. De femte-seedede DM-vindere møder nu en fjerde-seedet tysk konstellation.

I damedouble skal Maria Helsbol og Amanda Madsen, der har kæmpet sig op helt fra kvalifikationen, møde japanske Rira Kawashima og Saori Ozaki. Med en sejr over deres japanske mostander kan de potentielt komme til at møde deres landsmænd Anne Katrine Hansen og Marie Louise Steffensen i semifinalen, hvis sidstnævnte kan overvinde deres ottende-seedede tyrkiske modstandere.

Efter et par timers pause ovenpå ottendedelsfinalerne bliver kvartfinalerne spillet klokken 17:00 senere i dag, og her er de mange danskerne langt fra chanceløse. Resultater og oversigt over dagens kommende kampe kan findes på nedenstående link.

Oversigt over dagens kampe

Læs også

Svendsen om to sejre: Boldene passer meget godt til mit spil

Victor Svendsen har hentet et par fine sejre ved Karvina International. Dette er han også …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.