Viktor Axelsen uden træningstøj på. Foto: BadmintonBladet

Axelsen kåret til årets sportsnavn på Fyn

Loading

Viktor Axelsen blev i lørdags kåret til Årets Sportsnavn og publikumsfavorit ved det fynske sportsshow, Sportslørdag.

På Fyn er man stolt af badmintonspilleren, der både er født og opvokset i Odense, og det mundede i lørdags ud i en kåring som Årets Sportsnavn på Fyn og en modtagelse af Publikumsprisen.

”Jeg lærer hver dag gennem sporten, at det kræver hårdt arbejde og disciplin for at blive bedre. Det kræver sammenhold og respekt,” sagde Viktor Axelsen i sin takketale.

Vigtigst af alt er dog, ifølge Axelsen, nederlaget, som man lærer at håndtere, når man dyrker sport. Og det er ikke kun på badmintonbanen, at det er brugbart.

”Når man har det med i bagagen, er det ikke kun på banen, at man er godt rustet. Det er også til livet generelt. Så giv endelig jeres børn lov til at dyrke en masse sport. Det lærer dem noget helt unikt, som de ikke lærer i skolerne,” sagde Viktor Axelsen lørdag. 

2016 et flot badmintonår for Axelsen
Det forgangne år var et flot badmintonår for de danske badmintonspillere. Det gælder også for Viktor Axelsen, der slutter 2016 af som nummer tre på verdensranglisten.

I august vandt han en bronze-medalje ved de Olympiske Lege i Rio med en sejr over badmintonlegenden, Lin Dan. I maj vandt han sin først EM-titlel med en sejr over Jan Ø. Jørgensen, mens han sluttede året af med sin første Super Series-titel ved sæsonfinalen i Dubai i december.

Sammen med flere andre af de danske badmintonherrer blev Axelsen også verdensmester i holdbadminton ved Thomas Cup. Det var første gang, at det lykkedes Danmark at vinde titlen.

Andre stort navne iblandt de nominerede
Axelsen, der i 2010 blev kåret til Årets Fund i dansk idræt, var oppe mod flere andre store sportsnavne til kåringen af Årets Sportsnavn på Fyn.

Iblandt de nominerede var blandt andet badmintonkollegaen Matias Boe, svømmeren Rikke Møller Pedersen, fodboldspilleren Christian Eriksen og cykelrytteren Lasse Norman Hansen, der vandt to gange OL-bronze i 2016. Det var dog Axelsen, der stak afsted med kåringen.

 

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …

9 Kommentarer

  1. Stort tillykke Viktor så flot

  2. Ja da hvem ellers. Stort tillykke 🇩🇰

  3. Det kunne være Mathias Boe fx, vinder af Thomas Cup, EM og French Open eller svømmer Rikke Møller Pedersen, også bronzevinder fra OL og Europamester på langbane i foråret 2016. Det var bare to andre fynboer:-)

  4. Det kunne det bestemt, men Viktor var min favorit 😉

  5. Super flot Viktor 🇩🇰 🇩🇰