Viktor Axelsen. Foto @ Djarum Badminton

Axelsen slog tidligere Denmark Open-vinder i Indien

Viktor Axelsen sejrede i den indiske badmintonliga, mens Mathias Boe måtte se sig besejret.

Axelsen spiller for Bengaluru Blasters. I dagens tredje holdkamp mødte han Tanongsak Saensomboonsuk, der er nummer 17 i verden. Danskeren er selv nummer et. I første sæt vandt Axelsen med de sikre cifre 15-11. I andet sæt kom thailænderen rigtig godt ud og bragte sig i front med 7-3. Herfra tog han hele seks point i træk og lukkede reelt sættet. Senere vandt han 15-6.

Tredje sæts start var præget af dansk dominans, hvorfor det stod 4-1. Og danskeren øgede gennem hele sættet denne føring, hvorfor han endte med at vinde 15-9 på sin anden matchbold.

Boe måtte se sig slået

Mathias Boe stiller også op for Bengaluru Blasters. For dem stod han og Kim Sa-rang i dagens første kamp over for Reddy B. Sumeeth fra Indien, der er nummer 32 i verden. Han spiller sammen med Lee Yang fra Taiwan, der rangerer som nummer syv. Sa-rang har tidligere været helt oppe som nummer to i verden, mens Boe aktuelt er nummer to.

Første sæt endte med de overlegne cifre 15-8 til Boe og Sa-rang. I andet sæt var det mere tæt, og danskeren og makkeren endte med at tabe snævert med 14-15. I tredje sæt var det også en lige affære, og igen måtte Boe og Sa-rang se sig slået, denne gang med 15-13.

Bengaluru Blasters endte med at tabe kampen til Chennai Smashers med 2-3.

Resultater fra kampen

 

Læs også

Axelsen slår stærk indoneser efter velspillet opgør

Viktor Axelsen sejrede i kvartfinalen ved Malaysia Masters. Axelsen var oppe mod Jonatan Christie fra Indonesien. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.