Badmintonliga: Ny Værløse-strategi gav pote; men ingen point

flemming quach 1Der var rystet godt i posen til aftenens match mellem AB Aarhus og Værløse. Anders Kristiansen var tilbage i mixeddoublen med Mai Surrow, så Line Kjærsfeldt måtte tage en tørn i damedouble med Thilde Iversen. Århus havde atter fået Rong Bo med i opstillingen, så kun herresinglerne var som i opgøret i sidste uge.

Kristiansen satte skik på mix
Efter sidste uges svinkeærinde til herredouble, havde Værløse valgt at sætte Anders Kristiansen tilbage i sin vante kategori; men sammen med Mai Surrow. Sammen sørgede de for holdkampens første streg, da de besejrede Oliver Babic og Cecilie Bjergen 11-2, 13-11, 11-8.

Samtidig var herredoublen mellem Rasmus Bonde/Kasper Antonsen for hjemmeholdet og Rene Mattisson/Nikolaj Overgaard for gæsterne godt i gang. Her skulle Bonde og Antonsen bruge fire sæt for at bringe orden i regnskabet, 9-11, 11-8, 11-8, 11-5, og dermed 1-1 i holdkampen.

Foto: ab-aarhus.dk
Foto: ab-aarhus.dk

Herresingle-runden
Anden runde var de to herresingler. Flemming Quach blev endnu en gang sejrherre i 1. HS, da han vandt over Mikkel Mikkelsen, 11-9, 13-11, 14-12.

– Det var en intens kamp. Jeg er egentlig bagud hele kampen; han har alle føringer, og det er mig der halter efter. Men jeg formår lige at hænge på i alle sættene. Det var en super super svær kamp, men jeg holdt hovedet koldt, når det gjaldt, fortalte Flemming Quach til BadmintonBladet.dk efter kampen.

– Der var mange mennesker, der gav god opbakning, og jeg kunne mærke mine holdkammerater, der sad bag min bane.

Imens spillede Kasper Dinesen på banen ved siden af, og han havde lært noget siden i torsdags om, hvordan Rasmus Messerschmidt skulle tackles. For efter at have tabt første kørte han sig selv i stilling til først et, så to, så tre sæt og dermed 7-11, 11-3, 11-9, 11-7 til Dinesen, der fik sin velfortjente revanche. Det gav AB Aarhus sin tredje kamp og en semifinaleplads i ligaslutspillet.

– Inden kampens start havde jeg en okay fornemmelse. Han havde en svær kamp i Værløse mod Messerschmidt, men han er en god fighter, og jeg havde en god tro på, at der godt kunne ligge en lille overraskelse der. Det er en super god sejr for ham, roser Flemming Quach sin medspiller, Kasper Dinesen.

– Stemningen i hallen var en lille smule spændt og intens. Vi vidste, hvad der var på spil, at vi kun skulle bruge tre kampe, så det kunne godt være blevet for os en sovepude; men folk var der, når de skulle være der.

Damesingle- og double kom således aldrig i aktion i Århus-hallen.

Læs også

Mikkelsen efter første All England-tur: Man forstår, hvorfor det er de flestes yndlingsturnering

Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow debuterede ved All England i tirsdags mod et hjemmebanepar. Her …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.