Belgian International: Mikkelsen og Surrow sejrede på blandet dansk dag

Loading

Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen vandt deres kvartfinale ved Belgian International på en ellers svingende dansk dag.

Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen, der er fjerdessedede, var oppe mod Bastian Kersaudy og Lea Palermo fra Frankrig. Det franske par er useedede. Og det danske par levede op til favoritværdigheden. Efter at have taget første sæt 21-17, tabte de dog andet sæt 15-21. I tredje sæt var de imidlertid tilbage i førertrøjen, hvorfor de i sikker stil vandt 21-16. Mikkelsen havde denne kommentar efter kampen:

– Vi kontrollerer første sæt rigtig godt på mange parametre, specielt taktisk, og har styr på det hele vejen trods en halvskidt start. I andet sæt får de ændret på nogle ting, som vi igennem hele sættet ikke formår at dæmme op for. I tredje sæt får vi lavet de nødvendige taktiske ændringer og er vores modstandere overlegne, da det skulle afgøres, udtalte Mikkelsen til Badmintonbladet.

I næste runde møder danskerne Jacco Arends og Selena Piek. De stiller op i Badmintonligaen for henholdsvis Vendsyssel og TSS. Og Mikkelsen forventer en svær opgave:

– Nu ser vi frem til at møde et hollandsk par, som er et niveau over de par, vi plejer at støde ind i til turneringerne. Det bliver spændende at se, om vi kan matche dem, skrev Mikkelsen til Badmintonbladet.

Blandet dansk dag

De andre to danske par, der stillede op i mixeddouble, måtte desværre se sig besejret. I damedoublerækken tabte Elisa Melgaard og Sofie Nielsen deres kamp.

Ellers bød dagen blandt andet på et rent dansk damesingleopgør, hvor Julie Dawall besejrede Line Christophersen i tre tætte sæt. Sidst skuffede Mette Poulsen med at tabe sin kamp til en useedet modstander. I herredoublekategorien var der hele tre danske sejre ud af ligeså mange mulige. Blandt andet vandt Frederik Colberg og Rasmus Fladberg deres kamp i to tætte sæt. Dog skal det siges, at det ene herredoubleopgør var rent dansk.

Senere i dag spilles semifinalerne.

Resultater fra Belgian International

 

 

Læs også

Mikkel Mikkelsen: Vi vinder, fordi vi formår at holde nerverne i ro

Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow formåede at spille sig videre til anden runde ved Italian …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.