Scottish Open-vinderen, Mette Poulsen, slog den femte-seedede Nanna Vainio i to sæt og skal nu møde Line Kjærsfeldt i semifinalen. Foto @Anette Vollertzen

Bitburger Open: Legende let start

Mette PoulsenI dag lød startskuddet til Bitburger Open, der blandt andet havde to danske damer i kvalifikationsspillet tidligere på dagen. Mette Poulsen og Natalia Rohde var i sving mod henholdsvis en russer og en ukrainer.

Mette i en fart
Det blev en kort opstartskamp for Mette Poulsen, der for et par timer siden ekspederede Olga Golovanova ud af Bitburger Open 2015. Også Natalia Rohde kunne trække sig ud af sin kamp som sejrherre, da hendes navnesøster, Natalya Voytsekh, blev vist døren efter 26-24, 21-15.

HK i aktion
Også Hans-Kristian Vittinghus fik en let start på turneringen i Saarbrücken. Modstanderen, der kom helt fra Uganda, fik ikke mange ben til jorden. 21-12, 21-7 blev resultatet af deres opgør, og nu må fjerdeseedede Vittinghus vente på, at Michal Rogalski og Misha Zilberman får afgjort deres kamp, før han kender navnet på næste udfordrer.

Emil Holst, Kim Bruun, Joachim Persson, Flemming Quach og Christian Lind stille ligeledes op i herresingle; mens weekendens sølv-vindere i herredouble ved French Open, Mads Conrad og Mads Kolding samt Kim Astrup og Anders Skaarup også er draget til Tyskland.

Resultater fra Bitburger Open 2015

 

 

Læs også

Kolding og Conrad slår stærkt par

Mads Conrad og Mads Kolding vandt i anden runde af Indonesia Masters. Kolding og Conrad …