Foto @Tine Bay

Boe og Mogensen udtaget til OL

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har udtaget Mathias Boe og Carsten Mogensen til at repræsentere Danmark ved det kommende OL i Rio.

Det bliver OL-sølvvinderne fra 2012 Carsten Mogensen og Mathias Boe, der får den ene danske billet i herredouble ved de Olympiske Lege i Rio.

Læs også: Boe og Mogensen vinder i længe ventet comeback

Carsten Mogensen og Mathias Boe kommer dermed med til OL på bekostning af Mads Pieler Kolding og Mads Conrad, der på den nyest opdaterede verdensrangliste ellers er rykket forbi Boe og Mogensen.

Boe og Mogensen gjorde tidligere på måneden lyn-comeback ved turneringen Indonesia Open efter Mogensens hjerneblødning i februar. Her overbeviste de med en sejr over verdens nummer 10 Badminton Danmarks ledelse om, at Carsten Mogensen er tilbage på et højt sportsligt niveau, til trods for den korte genoptræningsperiode som følge af blødningen og den efterfølgende operation.

Beslutningen om udtagelsen var ellers i første omgang udsat til i går, men her blev intet meldt ud fra hverken DIF eller Badminton Danmark. I dag er det dog blevet officielt, at det bliver den rutinerede danske herredouble der satses på ved OL i Rio.

Opdateres løbende.

Læs også

Så meget har Viktor Axelsen tjent i år

Sidste år var et fantastisk år for dansk badminton. To OL-medaljer, guld ved Thomas Cup …

23 Kommentarer

  1. Fantastisk! Jeg er meget meget glad for dem 🙂

  2. Søren Toft Hansen Frederik Søgaard Mortensen Oliver Hauge Thomsen

  3. Han er nok skuffet/sur over, at det ikke blev Mads og Mads 🙂
    Hvilket jeg godt kan følge ham i 🙂

  4. Sur røv for Mads Conrad og Mads Kolding, men det rigtige kald!

  5. Hvad tænker Danmarks Idrætsforbund dog på?

  6. Tillykke med det; men gad godt vide, hvad der gjorde udslaget. Så kunne de vel lige så godt have FÅET pladsen for længe siden. Hvorfor vente til efter Indonesia Open når resultatet (tilsyneladende) ingen indflydelse fik alligevel

  7. Held og lykke 🙂 🙂

  8. Hvor er det bare godt. Alt andet ville ikke have været Fair. Held og lykke med turneringen!

  9. De havde pladsen indtil sygdom og den er Nuller kommet godt igennem – det var og er deres plads – glæder mig til at se jer i Rio