Mathias Boe.

Boe tabte i Indien: Men nu er der dømt danskerbrag i semifinalen

Boe tabte dagens kamp i den indiske badmintonliga, men kan se frem til en semifinale på lørdag.

Mathias Boe spiller for Bengaluru Blasters, og for dem var han og Kim Sa-rang i dag i aktion. De var oppe mod Markis Kido fra Indonesien og Yoo Yeon Seong, som stiller op for Hyderabad Hunters. Kido er aktuelt verdens nummer 59, mens Seong er nummer 115. Begge har dog leveret store resultater i fortiden. Sa-rang har tidligere indtaget en andenplads på verdensranglisten, mens Boe netop nu er nummer to i verden.

Boe og makkeren var foran det meste af første sæt, men til sidst trak Kido og Seong fra og vandt med 15-10. I andet sæt var historien til at starte med den samme, men her lykkedes det Boe og Sa-rang at øge forspringet og vinde med 15-11. I tredje sæt kom danskeren og Sa-rang bagud med 2-6. Herfra tog Seong og Kido fire point i træk og lukkede kort efter kampen med 15-7.

Boe og holdet endte også med at tabe kampen. Dagens kamp var dog relativ ligegyldig, da Boe og holdet var semifinaleklar. Dette var måske også medvirkende til, at Viktor Axelsen ikke var i aktion, da han måske blev sparet. I lørdagens semifinale venter Kamilla Rytter Juhl og hendes klub Ahmedabad Smash Masters. Juhl har leveret mange flotte præstationer i gruppespillet.

Den anden semifinale spilles i morgen.

Resultater fra kampen

Læs også

Juhl og Pedersen stod over for hinanden i dramatisk dyst i Indien

Christinna Pedersen sejrede i en dramatisk kamp mod sin normale partner Kamillla Rytter Juhl i den indiske …

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.