US Open: Christian Lind Thomsen er allerede videre til tredje runde

Christian Lind Thomsen er den eneste danske herresinglespiller, der har spillet sig videre ved US Open. Danskeren [99] slog amerikanske Hock Lai Lee [427] i tre tætte sæt med cifrene 14-21, 21-18, 21-19.

Udover Christian Lind Thomsen, så var Peder Sovndal og Joachim Persson også skrevet op til turneringen. Peder Sovndal tabte i to sæt med cifrene 7-21, 7-21 til indiske Anand Pawar.

Joachim Persson måtte derimod trække sig fra turneringen på grund af problemer med hælen. Det var samme skade, der fik Joachim Persson til at trække sig fra Spanish International midt i Juni.

To danskerne skal på banen i nat

Klokken 01:10 i nat skal Peder Sovndal sammen med tjekkiske Milan Ludik se, om han kan klare sig bedre i herredouble end i herresingle. Her møder de canadiske Adam Dong og Nyl Yakura. Begge par er useedede.

Dernæst skal Julie Finne-Ipsen [120] spille mod canadiske Qingzi Ouyang [1130] klokken 01:40 i nat. Et opgør, hvor danskeren har favoritværdigheden i følge verdensranglisten.

Christian Lind Thomsen er faktisk allerede videre til tredje runde, da dagens modstander, Rajiv Ouseph [15], har trukket sig fra turneringen. De to spillere skulle have mødtes klokken 10.50 her til aften. Det er ganske fordelagtigt for den danske herresinglespiller, da Rajiv Ouseph var tredje-seedet i turneringen og aldrig har tabt en kamp til danskeren.

Læs også

Dansk par uddelte næsten æg ved Uber Cup: Vi er rigtig glade for vores første individuelle sejr

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby sikrede ligesom alle de andre danske spillere en komfortabel sejr …