Screenshot @Youtube

Guld til Danmark: U17-landshold vinder EM for hold

Til trods for at danskerne viste lidt flere nerver end de tidligere runder ved EM for U17-landshold i polske Lubin, så var der ingen slinger i valsen i dagens finale mod England. Danmark vandt på under to timer kampen 3-0, og kan nu kalde sig Europamestre for hold anno 2016.

Tre sikre sejre
Det var reelt kun de to danske singler – herresingle Jesper Toft og damesingle Michelle Skødstrup – der for var presset i et af sættene mod deres engelske modstandere. Den unge Toft i herresinglen var nemlig bagud hele 16-10 i andet sæt, inden han sætte en forbilledelig spurt ind og vandt sættet på sin første matchbold til de samlede cifre 21-15 21-19.

Inden herresinglen blev spillet, havde mixeddoublen Alexandra Bøje og Paw Eriksen sikret Danmark den bedste start med en sejr på 21-14 21-14 over den engelske mixeddouble i en ensidig affære, hvor briterne aldrig var i nærheden af sejren.

Greve-spilleren Michelle Skødstrup skulle dermed forsøge at spille EM-guldet hjem i sin damesingle mod Abigail Holden, og det lignede indtil midten af andet sæt en overkommelig opgave, men om det var nerver eller ej, så fik Skødstrup meget svært ved at lukke kampen og et par ærgelige fejl kostede forspringet. Holden derimod spillede sig på et par gode bolde foran 20-19 og sætbold til England. Michelle Skødstrup fik dog afværget på et fremragende krydssmash lige i gulvet og så var alt lige igen. Men selvom den hårdtslående Skødstrup selv havde en enkelt matchbold, hvor hun så ud til at blive snydt på linjen for den samlede sejr, så gik sættet til den britiske damesingle.

Læs også: Michelle Skødstrup: Det har været et rigtig godt år

I tredje sæt viste danskeren til gengæld stor mental styrke og noget flot badminton, og hun kunne efter godt 40 minutters damesingle sikre danskerne EM-guldet. Samlede cifre for damesinglen blev 21-13 21-23 21-14 i dansk favør.

Så snart guldet var hjemme overfaldt det danske hold en overrasket Michelle Skødstrup i en fantastisk scene, som sluttede af med fælles dansk sejrsdans.

Fra BadmintonBladet.dk skal der lyde et stort tillykke til alle spillere og trænere med EM-guldet!

2016 European U17 Team Championships

Læs også

Greve sejrede i bundopgør

Der var dømt bundopgør i kampen mellem Greve og Værløse i Badmintonligaen, hvor begge mandskaber …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.