Julie Dawall. Foto @ Badmintonsamband Island

De danske U19 spillere vinder 6 Nations

De danske U19 talenter vandt 6-Nations i overbevisende stil med en 9-0 sejr over England, hvor danskerne kun afgav et sæt i løbet af de ni kampe.

Danskerne kunne klare et nederlag
Efter Englands nederlag til Frankrig i går, så kunne Danmark pludselig nøjes med et nederlag på 3-6 til England og stadig vinde hele turneringen. Men dette var selvfølgelig ikke tilstrækkeligt for de unge talenter, der lukkede helt ned for det engelske hold. Et eksempel på dette var første damesingle, Julie Dawall Jakobsen, der slog Abigail Holden med cifrene 21-9, 21-6.

Udover Danmark og England, så deltog Tyskland, Holland, Frankring og Sverige også i turneringen. Danmark har slået dem alle undervejs i turneringen, og de unge spillere har kun tabt 3 ud af 45 kampe.

Kampene til 6-nations

Gode fremtidsudsigter
Med denne sejr viser den kommende generation af badmintontalenter, at de har potentialet til at repræsentere Danmark på den internationale scene og måske følge i fodsporene på de spillere, der snart skal repræsentere Danmark ved Thomas Cup og Uber Cup.

Læs også

Dawall stryger til tops i Holland: Jeg er meget glad over og stolt af min sejr

Julie Dawall sejrede i finalen ved Dutch International. Her fortæller hun BadmintonBladet om kampen og …