Rasmus Fladberg var i en maratonkamp i Ukraine i dag

Danskeropgør i semifinalen ved Spanish Open

Lørdag spillede de resterende danske spillere kvartfinaler ved Spanish Open. Der var lagt op til nogle spændende kampe, hvor specielt kampen mellem Rasmus Fladberg og Flemming Quach var i fokus.

Til denne kamp var sjetteseedede Rasmus Fladberg svag favorit mod sin landsmand. I første sæt viste Rasmus Fladberg, hvorfor han er seedet i turneringen og tog sættet med 21-17. I andet sæt var der desværre ikke meget spil, da Flemming Quach trak sig ved stillingen 3-0 til Fladberg. Dermed skal Rasmus Fladberg spille semifinale i aften.

Hans modstander skulle findes i kampen mellem danske Kim Bruun og skotske Kieran Merrilees. Her var Kim Bruun lige et skridt foran sin modstander og kunne uden de store problemer besejrer skotten med 21-16 og 21-15 på 32 minutter.
Den spændende semifinale mellem Rasmus Fladberg og Kim Bruun bliver spillet i aften, og der er lagt op til en meget intens kamp.

Joachim Persson var også i kamp i kvartfinalen her til formiddag, da han kæmpede imod Erik Meijs fra Holland. Der var ellers lagt op til en tæt kamp, da det indbyrdes regnskab inden kampen var 1-1. Joachim viste derimod, at han ville det anderledes og satte sig på kampen fra start af. Hollænderen kunne ikke komme med noget modtræk og derfor vandt Joachim Persson med 21-15 og 21-16. Persson skal i sin semifinale op imod italienske Indra Bagus Ade Chandra. Vinder han den står den på danskerfinale i Spanish Open.

Damedouble i fuld kontrol
Damedoublen Maiken Fruergaard og Sara Thygesen var storfavoritter mod franske Delphine Lansac og Emilie Lefel i deres kvartfinale. De danske damer havde da heller ikke stort besvær med at besejre franskmændene med 21-16 og 21-17. Den danske damedouble skal i deres semifinale på en megetvanskelig opgave, da de anden seedede Gabriella Stoeva og Stefani Stoeva venter på den anden side af nettet. De to par har tidligere spillet én gang imod hinanden, og her vandt Stoeva søstrene i 3 sæt.

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Bruun før US Open: Et tidligt møde med Lin Dan kan være både godt og skidt

Kim Bruun fortalte i gårsdagens artikel om, at han blandt andet er skiftet til Hillerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.