Amalie Magelund spillede sig sammen med Freja Ravn videre i Bulgarien. Foto @ GSB Youtube

De danske herre- og damedoubler sejrede i Bulgarien

Det blev til en fin start for de danske herre- og damedoubler ved Bulgarian Junior International. Således sejrede de i sikker stil over kompetente modstandere.

Det eneste danske seedede par ved turneringen er Amalie Magelund og Freja Ravn, som er ottendeseedet. De stod over for et belgisk par. Og danskerne gjorde meget kort proces. Således vandt de med de suveræne cifre 21-4 og 21-6 på blot tyve minutter.

Christine Busch og Amalie Schulz er det andet danske damedoublepar, der stiller til start i Bulgarien. De krydser senere klinger med Busra Unlu og Bahar Yavru fra Tyrkiet.

Succes i herredoublerækken

I herredoublekategorien var Mads Thøgersen og Paw Eriksen i aktion mod franskmændene Kenji Lovang og William Villeger. Det endte med at blive en meget tæt kamp. I første sæt var danskerne imidlertid mere i teten end i andet. Dette blev nemlig vundet med 21-17. Andet sæt var en yderst lige affære, men til sidst lykkedes det Thøgersen og Eriksen at trække det længste strå og vinde 21-19.

Rasmus Espersen og Sebastian Grønbjerg var også i ilden. De stod over for et kroatisk par. Og danskerne leverede en fin præstation. I første del af kampen kørte makkerparret således første sæt hjem i sikker stil med cifrene 21-15. I andet sæt gentog historien sig næsten, hvorfor danskerne sejrede med de komfortable cifre 21-16.

Sidst var Daniel Lundgaard og Karl Thor Søndergaard oppe mod de fjerdeseedede englændere Zach Russ og Steven Stallwood. Det danske par leverede en meget flot kamp og slog overraskende englænderne ud. I første sæt var det dog de engelske favoritter, der var i førersædet, hvilket en klar 21-13-sejr vidnede om. Danskerne fik dog vendt kampen på hovedet, da de sejrede i et yderst tæt første sæt med 21-19. I det afgørende sæt fortsatte danskerne de flotte takter og hev en forholdsvis sikker sejr på 21-16 hjem.

Senere i dag spilles der kampe i de andre rækker.

Resultater fra Bulgarian Junior International

Læs også

U15EM: Flere danske U15-spillere er EM-favoritter

Fra den 19-21. februar bliver der spillet U15 EM i russiske Kazan. Danmark har flere …

En kommentar

  1. ✌️️stærkt spillet af de danske par💪🏸 herhjemme hepper vi særligt på Rasmus Espersen og makker👏👏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.