Denmark Open fortsætter som Premier Super Series-turnering i 2018.

Denmark Open forbliver en Premier Super Series-turnering i ny World Tour

BWF annoncerede i dag et nyt World Tour-system fra 2018, hvor der kommer til at være større pengepræmier til spillerne. Denmark Open får i den forbindelse lov til at beholde deres status som Premier Super Series-turnering.

En ny World Tour i badminton bliver en realitet i 2018. Denmark Open fastholder deres status som en Premier Super Series-turnering, mens andre turneringer enten er blevet opgraderet eller nedgraderet i niveau.

At Danmark kommer til at have en Premier Super Series-turnering i fremtiden, glæder administrerende direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen.

– Vi er meget glade og stolte over, at vi er blevet en af de største turneringer på BWF’s nye World Tour. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, som vi gør for badminton i Danmark og på verdensplan, og så er det ikke mindst en anerkendelse af det professionelle niveau, som vores events har. At lille Danmark fortsat vil være i verdenstoppen gør også, at vi kan fortsætte vores udvikling med at kunne præsentere publikum, sponsorer og samarbejdspartnere for den bedste badmintonoplevelse overhovedet, siger adm. direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen til Badminton Danmark.

Pengepræmierne stiger kraftigt
Den nye struktur kommer til at løbe fra 2018 til 2021, og den kommer til at bestå af turneringer på seks niveauer. På det øverste niveau findes Super Series-finalerne. Her er der 1,5 millioner dollars i præmiepenge.

Niveau to kommer til at bestå af China Open, Indonesia Open og All England, som kommer til at have en præmiesum på én milion dollars pr. turnering.

Læs også: Ny struktur giver badmintonen et kæmpe økonomisk boost

Det tredje niveau er her, hvor Denmark Open kommer ind i billedet. Niveau tre bliver turneringer på Premier Super Series-niveau, og det kommer til at bestå af fem turneringer. Denmark Open, Japan Open og Malaysia Open er blandt turneringerne på niveau tre. Disse turneringer kommer til at have pengepræmier på 700.000 dollars pr. turnering.

Niveau fire er for Super Series-turneringer, og her kommer turneringer som Korea Open og Hong Kong Open til at være.

Niveau fem er for Grand Prix Gold-turneringer, og her er Australia Open havnet, efter at have været en Super Series-turnering tidligere.

De seks niveauer har inkluderet 26 turneringer, og som noget nyt bliver kvalifikationen til turneringerne droppet.

Læs også

Se alle vinderne af Denmark Open

Denmark Open er nu ovre, og det blev med en masse god badminton undervejs. Her …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.