Anders antonsen. Foto @ Tine bay

Disse danskere kan stadig nå sæsonfinalen

Der er flere danskere, der med et par gode turneringer i østen, stadig kan nå at kvalificere sig til sæsonfinalerne.

Når sæsonfinalerne i Dubai spilles i december, er det kun de otte, der har klaret sig allerbedst i årets Super Series-turneringer, der kommer med. Viktor Axelsen har via sin VM-titel allerede kvalificeret sig. To sejre på Superseries niveau i år har han også vundet. Specielt sejren ved Japan Open lige efter VM var særdeles flot, men også titlen i Indien var en fin en af slagsen.

For de andre danske herresingler er der derimod store forhindringer for at kvalificere sig. Hans-Kristian Solberg Vittinghus skal således avancere et par pladser, da han aktuelt er nummer 10. Men danskeren har vist fin form for nylig, da han blandt andet besejrede den tidligere verdensetter Son Wan Ho ved French Open.

En anden, der har været rigtig formstærk, er Anders Antonsen. Den flotte semifinale ved French Open, hvor han besejrede Chen Long undervejs, har sammen med mange andre fine resultater sikret ham en 14.-plads på listen. Så han skal også levere et par rigtig gode turneringer i østen.

Herredouble er ligeså åben

I herredouble er der også stor spænding om de danske pladser. Mathias Boe og Carsten Mogensen er via blandt andet deres sejre i Korea og Singapore Open sikre deltagere. De ligger nemlig nummer tre.

Mads Colding og Mads Conrad er også fint med, men de skal på syvendepladsen levere et par gode præstationer i østen for at være helt sikre på deltagelse. Og da de ikke har set så formstærke ud for nylig, kan dette godt blive en udfordring. Dette kan Kim Astrup og Anders Skaarup forsøge at lukrere på, da de på 12.-pladsen stadig har en chance for at komme med. Deres nylige sejr ved Bitburger Open må have givet dem en masse selvtillid, de kan tage med sig videre.

I damedouble er Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen ikke i fare for at misse sæsonfinalerne. Sejren ved Singapore Open og deres finalepladser ved All England og Australian Open har således medvirket til en flot tredjeplads.

Hver nation kan maksimalt få to deltagere med, så danskerne kan ende med at komme med på bekostning af deres landsmænd i herresingle og herredouble.

Læs også

Anders Antonsen taber semifinalen i Frankrig

Anders Antonsen missede muligheden for at komme i sin første Super Series-finale, da han tabte semifinalen …

3 Kommentarer

  1. Viktor er allerede kvaificeret via sin VM titel!

  2. Hvad Steen siger 👍. Og Syed Modi er ikke en Super Series og tæller således ikke med i regnskabet.

  3. Tak for de skarpe øjne. De to ting er rettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.