Dubai Super Series Finals: Juhl/Pedersen fightede mod japanere i semifinalen

Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen i aktion. Foto@BadmintonBladet

Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen skulle i deres semifinale ved Dubai Super Series Finals møde japanerne Shiho Tanaka/Koharu Yonemoto, som danskerne tidligere havde slået to gange. Denne kamp blev dog noget anderledes, da den danske damedouble tabte i to tætte sæt.

Den danske damedouble Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen spillede sig i går videre til dagens semifinaler på en andenplads i deres gruppe. Modstanderne i semifinalen var gruppevinderne af Gruppe A og verdens nummer 6, Shiho Tanaka/Koharu Yonemoto.

Tæt på comeback i første sæt
Ved to tidligere lejligheder havde danskerne vundet over japanerne, men det lod Tanaka/Yonemoto sig ikke slå ud af. De fik en flot start, hvor de lagde et pres på danskerne. Juhl/Pedersen var tæt på at lave et mindre comeback i første sæt, men det sluttede med en 21-19 sejr i japansk favør.

I andet sæt var der ikke meget, der gik danskernes vej i starten. Den danske damedouble lavede en del fejl, og samtidigt diskede japanerne op med mange fine slag. Det danske par kom bagud med hele 11-3 i andet sæt, men danskerne forsøgte at komme tilbage i kampen. De kom helt op på 19-20, men til sidst kunne Tanaka/Yonemoto sikrer sig sejren med 21-19 i andet sæt.

Efter kampen var det danske par ærgerlig over semifinalenederlaget.

– Vi har svært ved at finde vores bedste i dag. Det er meget frustrerende, men vi har for store udfald i dag, siger Christinna Pedersen til TV 2 SPORT.

Senere i dag skal Mathias Boe/Carsten Mogensen og Viktor Axelsen i aktion ved Dubai Super Series Finals.

Resultater fra Dubai Super Series Finals

Læs også

Malaysia Masters: Damedouble sikrer første danske finaleplads

Her til formiddag var både Christina Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Mads Conrad-Petersen/Mads …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.