Anders Antonsen er i finalen ved sin første EM-turnering. Foto @BadmintonBladet

EM-overraskelse: Anders Antonsen slår Viktor Axelsen i semifinale

Anders Antonsen overraskede stort i EM-semifinalen, da han i dag sendte mesterskabernes store favorit og forsvarende mester Viktor Axelsen ud.

Siden All England i marts, hvor Viktor Axelsen mildest talt blæste DM-guldvinderen Anders Antonsen ud af banen i første runde, har magtforholdet mellem dagens to modstandere været klokkeklar.

I dag viste Anders Antonsen til gengæld, at han er klar til at bide skeer med de allerstørste, da han i to sæt i dag fik revanche mod Axelsen, da han vandt 21-19 21-16.

– Sikke en overraskelse, måtte TV2 SPORTs kommentator Dennis Bostrup erkende, da kampen var ved at gå på hæld.

Anders Antonsen formåede at overraske hele arenaen i Kolding med en flot præstation og en sejr, og kan nu se frem til en EM-finale mod Rajiv Ouseph.

Rajiv Ouseph slog efter en lang kamp danske Hans-Kristian Solberg Vittinghus, hvor sidstnævnte missede flere matchbolde i andet sæt. Kampen endte med cifrene 18-21 23-21 21-16 i Ouseph-favør.

Dansk mixeddouble finaleklar
I dagens sidste opgør på bane 2 blev Christinna Pedersen og Joachim Fischer klar til EM-finalen efter sejr i to sæt over irske Sam Magee og Chloe Magee. Cifrene blev så klare som 21-14 21-10.

Danskerne møder i morgendagens finale Gabrielle Adcock og Chris Adcock, der tidligere i dag spillede sig videre efter en sejr over turneringens franske overraskelse Audrey Fontaine og Ronan Labar.

Finalerne starter klokken 12.00 søndag, og rækkefølgen er således:

Damedouble: Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen – Gabriela Stoeva/Stefani Stoeva (Bulgarien)
Herredouble: Mathias Boe/Carsten Mogensen – Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding
Damesingle: Carolina Marin (Spanien) – Kirsty Gilmour (Skotland)
Herresingle: Anders Antonsen – Rajiv Ouseph (England)
Mixeddouble: Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen – Chris Adcock/Gabrielle Adcock (England)

Resultater: EM 2017

Læs også

KLUB- & MEDLEMSUDVIKLING

Min klub har været på en stabil vej mod afvikling gennem de sidste 10-15 år på …

8 Kommentarer

  1. Jeg er rystet. Hatten af for Anders Antonsen. 👍👊

  2. 🇩🇰🇩🇰Tillykke Anders🇩🇰🇩🇰

  3. Stort tillykke Anders 🇩🇰🇩🇰🇩🇰💐💐💐💪🏼

  4. Jamen Victor gad ikke sæille

  5. Stort tillykke med sejren. Pøj pøj i morgen. Hilsen fra Kolding.

  6. SÃ¥ kampen Flot spillet. Men det var godt nok en tam victor der stod derinde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.