Emil Staack blog: Tiden i IFK Umeå

Emil Staack er til dagligt Sportschef- og cheftræner for KBK- og SBK ungdom. Emil er 30 år gammel, og i sæsonen 2006/2007 var han træner i elitedivisionen i Sverige hos IFK Umeå.

Tilværelsen som ligatræner var noget af en omvæltning. Jeg gik fra aldrig at have trænet seniorspillere, til at skulle arbejde med spillere der havde stået ved OL, VM, EM osv. Samtidig var der et helt nyt aspekt der hed medier! Jeg skulle lære et nyt sprog, nye spillere og en svensk liga at kende, men roen var fra dag ét af ikke eksisterende.

De første træninger blev fulgt af TV-hold, aviser m.fl., der alle var interesserede i, om den nye dansker kunne være manden der sikrede klubben en slutspilsplads og måske endda klubbens første svenske titel? Nerverne kunne derfor mærkes, da vi i vores første ligakamp skulle tage imod BMK Aura på en fuld hjemmearena. Truppen var siden min ansættelse blevet en mand fattigere, idet den tidligere landsholdsspiller, Daniel Glaser, havde valgt at neddrosle karrieren. Dertil var hans tidligere makker, Joakim Hansson, i genoptræning efter en skulderoperation og den tidligere topspiller, Henrik Andersson, var kun i stand til at spille en enkelt kategori pga. knæproblemer.

Fra at have det bredeste felt af doubleherrer, stod jeg pludselig og manglede en herre til vores mixdouble – løsningen blev at omskole den tidligere single- og ungdomslandsholdsspiler, Jens Marmsten, til mixdouble. Trods et svækket hold, formåede vi at vinde premierekampen. Skadessituationen blandt de ældre spillere forblev en udfordring gennem hele sæsonen, men alligevel så det lovende ud, da vi i grundspillets sidste kamp, selv kunne afgøre vores skæbne på udebane med en sejr over BMK Aura.

Henrik Andersson kunne imidlertid knap humpe rundt på banen, og Joakim Hansson var efter sin skulderoperation ude af stand til at slå noget der mindede om et smash. Jeg vidste at der minimum skulle vindes en herredouble for at kunne flyve sejrrigt hjem fra Malmø, derfor blev løsningen, at Joakim og Henrik spillede 1. HD. Gamblingen lykkedes og på mirakuløs vis formåede de at vinde deres double – Joakim stod for bevægelsen og Henrik leverede råstyrken fra baglinjen. En semifinale mod topholdet Fyrisfjädern var sikret! Her var Joakim ukampdygtig, hvorfor det optimale for første semifinale på udebane ville være 4-4.

Der blev derfor satset på 2. HD med den tidligere EM bronzevinder i herresingle Rasmus Wengberg og Jens Marmsten. Planen lykkedes, men desværre blev det til et 3. sæts nederlag i 2. DS til det unge talent Amanda Högström. Fyrisfjädern kom på 5-2 og 2. HS blev stoppet med stillingen 15-13 i 3. sæt til os – tættere på kunne vi næsten ikke komme. Den 2. semifinale blev en formsag for Fyrisfjädern, der nu kunne satse 100% på et uafgjort resultat og selvom det, til en start, lignede en overraskelse i 1. HD fik Fyris rettet skuden op og nåede først til 4.
Facit: IFK Umeå blev nr. 3 i Sverige – et resultat de ikke siden har overgået.

På det individuelle plan blev det en sæson der bød på et væld af rejser og turneringer rundt omkring i Europa. Stærkest i erindringen står talentet, Amanda Högströms, 3-dobbelte U19 svenske mesterskab som 1. års spiller. Derudover var det samtidig interessant at se vores damedouble presse samme års danske mestre, Christinna Pedersen/Mie Schjøtt-Kristensen, ud i tre sæt. Ligesom vores altid hårdtarbejdende ”støver” i 2. HS Simon Knutsson altid var farlig, når der blot skulle spilles en enkelt kamp, hvilket bl.a. Henri Hurskainen flere gange fik at føle.

Emil Staack og Amanda Högström.
Emil Staack og Amanda Högström.

Efter vores 3. plads i ligaen blev jeg præsenteret for en kontraktforlængelse, men det skulle imidlertid vise sig, at klubben og jeg ønskede at gå i en forskellig retning. Jeg ønskede en spillerrekrutteringsstrategi med fokus på at hente spillere der stadig var i udvikling, som i en årrække ville kunne bidrage til klubbens træningsmiljø. Klubben valgte den kortsigtede løsning og spiller i dag ikke længere i den svenske elitserie. Jeg takkede nej til forlængelsen og kunne med en ambivalent følelse konstatere, at de to spillere jeg havde kunnet hente ind, endte øverst på den svenske rangliste den efterfølgende sæson.

Det var imidlertid ikke nogen let beslutning at takke nej til forlængelsen, alle i og omkring klubben havde været fantastisk imødekommende, og jeg havde nået at opbygge en tæt kontakt med spillertruppen. Med min afsked følte jeg samtidig, at jeg svigtede de unge spillere, som stadig havde de bedste år foran sig. Min mavefornemmelse fik lov til at bestemme og det fortryder jeg ikke et eneste sekund i dag. Tiden i Umeå vil altid stå som noget helt specielt i min erindring, men tiden var inde til at skrive nye kapitler. Tilværelsen blev rykket til Malmø og herfra fortsatte jeg min læreruddannelse, samtidig med at jeg skrev kontrakt med Københavns Badminton Klub, som på daværende tidspunkt, kun afbrudt af Amalie Dynnes Ørsted, havde haft en medaljemæssig ”DM-tørke” på ungdomssiden siden 1970´erne. Samtidig havde jeg en enkelt ugentlig træningsdag hos BMK Aura hvor jeg trænende klubbens liga-, senior- og talentspillere.

Website: www.top-performance.dk

Yonex

Alle Emil Staacks blogindlæg på BadmintonBladet:

Læs også

Emil Staack Blog: Det er jo bare en øvelse

Clear, clear, drop, netdrop, lob… – en slagrække, som nok de fleste er blevet indoktrineret …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.