Kento Momota under pressemøde efter casino-sagens offentliggørelse. Screenshot @Youtube

Endnu en japansk badmintonspiller indblandet i Casino-sagen

Det japanske badmintonforbund Nippon Badminton Association har offentliggjort, at endnu en landsholdsspiler har været en del af casino-holdet der blandt andet bestod af den nu suspenderede Kento Momota. Spilleren, som forbundet endnu ikke har løftet sløret for hvem er, skulle efter sigende to gange have været med på casino, men nægter at have satset penge på besøgene.

Besøgene fandt ifølge forbundet sted i februar og marts sidste år, og er kommet frem efter en efterforskning blandt de godt 100 ansatte i og omkring det japanske badmintonlandshold. Og chefen for det japanske forbund Kenji Zeniya er da heller ikke sen til at melde ud, at der venter spilleren en straf for besøgene.

– Hans status som medlem af landsholdet taget i betragtning, så kan spilleren ikke blive fritaget for en eller anden form for disciplinær straf, udtaler forbundschefen Kenji Zeniya til Japan Times i dag.

Det japanske badmintonforbund agter at beslutte den præcise straf for spilleren i morgen, mens bestyrelsen vil træffe en beslutning om spillerens navn skal offentliggøres.

Spilleren er ligesom flere af Kento Momotas klubkammerater blevet inviteret til casinoet af Kenichi Tago, der skulle have tabt større summer i sin tid som gambler. Den unavngivne spiller er dog tilknyttet et andet hold end Momota og Tago, der begge var tilknyttet den japanske klub Nippon Telegraph and Telephone East Corp.

Kilde: Japan Times

Læs også

Fire spændende badmintonupdates

Her er fire badmintonupdates, som vi synes, du skal læse: Kom tættere på Sara Thygesen …