Newspapers on the computer keyboard close up

Fem gode råd til at få omtale i lokalavisen

Hvordan kommer min klub i pressen? Hvad gør, at de andre foreninger hele tiden får omtale i avisen?  Her er samlet fem gode råd og værktøjer til, hvordan din forening og historie finder vej til spalterne med den rette strategi.

klubmodul inside banner1: Se! Lyt! Læs!
Lær det medie at kende, som du gerne vil i. Den tid du bruger på research, er en god investering.
Spot hvad mediet favoriserer – og kopiér det. Selv om du sender din historie til journalisten, er det seerne, lytterne og læserne, som du skriver til – og deres interesse journalisten er gatekeeper over for.

2: Sæt dig ind i produktionsvilkår og cyklus
Ring på det rigtige tidspunkt – dagbladene har typisk redaktionsmøder mellem kl. 9-11 og deadline omkring kl. 15-17.
Derfor skal du ikke sende mails eller ringe og pitche historier i det tidsrum. Lokalaviserne har typisk deadline fredage kl. 12 – men det meste af ugens kommende avis er allerede på plads dage forinden.

Ring gerne op og spørg, hvornår og hvordan de ønsker materiale. Måske kan du samtidig spore dig ind på, hvem du skal sende lige præcis din historie til.

3: Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?
Alle disse spørgsmål skal du have styr på, inden du kontakter pressen.
Få styr på fakta, og gør det nemt for journalisten at se, hvad der er værd at huske og fremhæve.

4: Vær til rådighed
Nogle aviser – særligt lokalaviser – kan sagtens finde på at trykke din presseomtale ordret. Ikke mindst hvis du har gjort dit arbejde godt.
Men det kan også sagtens tænkes, at de mangler svar på informationer eller måske har fået en ide til en helt anden historie ud fra det, som du har sendt. Derfor er det vigtigt, at du holder telefonen åben og et vågent øje med indbakken.

5: Vedhæft billeder
Billeder hjælper din historie godt på vej.
PR er service. Og god service er at forstå modtagerens behov. Gode, professionelle billeder hjælper din historie på vej i spalterne, fordi journalisten dermed sparer tid og mediet penge.

Kilde: DGI

Læs også

Frederik Søgaard blog: At stå som nr. 2 var forfærdeligt

7 drenge og 6 piger var, hvad vi tog afsted til EM, som blev spillet …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.