Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby. Foto Norges Badminton Forbund.

Finne-Ipsen: Godt vi får vendt kampen til vores fordel

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby hentede en flot sejr i gårsdagens kvartfinale ved DM. Finne-Ipsen var især glade for, at de fik vendt kampen. 

Finne-Ipsen og Søby mødte Emilie Furbo og Trine Villadsen. Førstnævnte er henholdsvis nummer 7 og 8 på den danske rangliste, mens Furbo og Villadsen rangerer som nummer 15 og 50. Dermed var Finne-Ipsen og Søby klare favoritter.

I første sæt var det imidlertid det undertippede par, der hentede en 21-17-sejr. I andet sæt fik Finne-Ipsen og Søby kampen under kontrol og vandt med hele 21-9. Ligeså suveræne var de i tredje sæt, hvor de sejrede med 21-10. Efter kampen var Finne-Ipsen glad for, at de fik vendt kampen på hovedet:

– Jeg er glad for at vi vinder igår, det var en rigtig fin sejr og godt vi får vendt kampen til vores fordel, siger hun til BadmintonBladet.

Gang i benene

I aften møder de så Claudia Paredes og Isabella Nielsen. Og her er det et par ting, der skal lykkes, hvis de skal hive sejren hjem:

– Jeg glæder mig til kampen i aften og håber vi kan lykkes med vores spil i et højt tempo og få gang i benene.

Det par, der vinder aftenens kamp, møder enten Fruergaard og Thygesen eller Ravn og Magelund i finalen.

Resultater fra DM

 

Læs også

Finne-Ipsen og Søby sejrede suverænt: Vi er glade for endelig at komme i kamp

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby hentede en overlegen sejr i dagens førsterunde-kamp ved EM. Finne-Ipsen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.