Joachim Fischer. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

Fischer på vej tilbage – i første omgang i herredouble

Joachim Fischer er på vej tilbage, og TV2Sport beretter at det i første omgang ikke bliver i mixeddouble, men derimod i herredouble, at veteranen skal slå sine folder.

Efter at Fischer brækkede foden blev Christinna Pedersen sat sammen med Mathias Christiansen i mixeddouble, og det nye par har gjort det fremragende. Indtil videre er det også blevet til flere SuperSeries finaler. Fischer leder dog stadig efter en mixeddouble-makker, men i herredouble står det klart at det skal være Danmarksmesteren Frederik Colberg.

– Det skulle have været i gang, så det er noget, der er interessant. Han har gået og ventet i en periode på, at jeg skulle komme tilbage, så jeg synes, jeg lidt skylder ham at spille en herredouble med ham. Det kræver, at det forhåbentlig snart bliver bedre med foden, så jeg kan bevæge mig ordentligt, siger Fischer og udpeger DM i Aarhus fra den 7. – 10. februar som ‘comeback-turneringen’, fortæller Fischer til TV2Sport

Fischer forventer dog stadig at han skal finde en mixeddouble-makker.

– Jeg har brugt lang tid på at tænke over, hvad der kunne være interessant. Men det har været en svær ting, og jeg har ikke villet snakke med nogle danske spillere endnu. For ud fra min situation vil jeg ikke have, at de står og venter på mig, når jeg ikke helt ved noget. Jeg skal ikke bare tilbage for at spille badminton, det skal være for at vinde noget, fortæller Fischer til TV2Sport.

Kilde: TV2Sport

Læs også

Overblik: Fem flabede badminton updates

Her har vi samlet fem spændende badminton updates, vi synes, du skal læse. 1. Badmintonspillere og kærester Gårsdagens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.