Lee Hyun Il klar til finalen ved Denmark Open.

Ren verdensklasse: 37-årig klar til Denmark Open-finale i herresingle

Koreaneren Lee Hyun Il blev lørdag eftermiddag klar til finalen ved Denmark Open efter sejr i tre sæt over landsmanden Son Wan Ho.

Trods sine 37-år har Lee Hyun Il fra Korea spillet noget af sit bedste badminton ved dennes uge Denmark Open. I dag gik det ud over verdensranglistens nummer to Son Wan Ho, som overraskende måtte lade livet i semifinalen efter et langvarigt opgør på mere end halvanden time.

I et velspillet, tæt første sæt havde begge spillere mulighederne for at sikre sættet, men til slut viste Lee Hyun Il sig mest kølig og vandt sættet 25-23.

Son Wan Ho kom dog tilbage i kampen i andet sæt, hvor han førte næsten fra start til slut. 21-18 blev sejrscifrene for den yngste af koreanerne.

I tredje sæt viste Lee Hyun Il til gengæld imponerende styrke, og efter en 11-9-føring ved opholdet, kunne han efterfølgende spille sig i Denmark Open-finalen med 21-17 i det afgørende sæt.

Thai slog Tai i damesingle
I damesingle-rækken fik publikum ligeledes flot badminton for pengene. I et stort anlagt opgør mellem thailandske Ratchanok Intanon og Tai Tzu Ying fra Taiwan endte førstnævnte med at trække det længste strå.

Efter en spændende tresætsdyst kunne verdensmesteren fra 2013 Ratchanok Intanon juble over sejren mod verdensranglistens nummer et, der endte med cifrene 21-14 20-22 21-14 i thailandsk favør.

Hun møder derfor i morgen i finalen Akane Yamaguchi fra Japan, der tidligere i dag slog den kinesiske ungdomsverdensmester Chen Yufei.

Resultater: Denmark Open

Læs også

Lee Hyun Il efter finalenederlag: Han var overvældende

Det var to specielle mænd, der i dag spillede herresinglefinale ved Denmark Open 2017. Indiske …

2 Kommentarer

  1. Det er Yamaguchi og Intanon der mødes i ds-finalen 🏸

  2. Tak for hjælpen Hanne – det får vi rettet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.