Mathias Christiansen/Sara Thygesen var med til at sikre en god dansk start for Danmark ved India Open Foto@BadmintonBladet

Flotte danske sejre sikrer næsten fuldt hus i Indien

Første runde af India Open løb af staben i dag onsdag, og her var alle de danske stjerner i aktion, hvoraf de fleste havde stor succes

De danske favoritter spillede sig videre til anden runde af India Open. Mathias Boe/Carsten Mogensen, Kim Astrup/Anders Skaarup og Mathias Christiansen/David Daugaard leverede alle komfortable sejre i to sæt.

Det samme gjorde Maiken Fruergaard/Sara Thygesen, Anders Antonsen og Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen. Kolding/Conrad-Petersens sejr var dog lidt på en billig baggrund, da deres indiske modstandere trak sig ved stillingen 3-0 i første sæt.

I herresingle udspillede der sig et interessant opgør mellem Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Emil Holst. Her viste det sig, at rutinerede Vittinghus var den stærkeste, da han vandt med 21-15 og 21-18. De to spillere kommer nok med stor sandsynlighed til at mødes i Guldmatchen d. 4. maj, når Skovshoved og TSS møder hinanden. Viktor Axelsen blev presset en smule, da han mødte hjemmebanehelten Ajay Jayaram, men han vandt med 23-21 og 21-17.

Flot dansk sejr i mixeddouble
Den mest overraskende, danske sejr i dag kom nok i mixeddouble, da Mathias Christiansen/Sara Thygesen på flotteste vis vandt over den tidligere verdensetter i herredouble Yoo Yeon Seong og makker Kim Ha Na fra Korea i to sæt.

Mindre godt gik det for Line Kjærsfeldt og Søren Gravholt/Maiken Fruergaard. Line Kjærsfeldt tabte i to sæt til japanske Minatsu Mitani, mens Gravholt/Fruergaard tabte til russerne Dremin/Dimova i tre sæt.

I morgen venter der mange interessante kampe med dansk deltagelse. Her står den blandt andet på et opgør mellem tyske Marc Zweibler og danske Anders Antonsen. Kim Astrup/Anders Skaarup møder All England-finalisterne Li Junhui/Liu Yuchen fra Kina, mens Mathias Christiansen/David Daugaard står over sjetteseedede Ricky Karanda Suwardi/Angga Pratama fra Indonesien.

Resultater fra India Open

Læs også

Fruergaard om stor præstation ved Uber Cup: Det bedste vi har præsteret i holdkampsregi

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen hentede sammen med Line Kjærsfeldt nogle overraskende sejre mod Korea …

2 Kommentarer

  1. Mån ikk dær burde hværet læst kårrektur på dæn

  2. Det bliver bedre og bedre💪💪💪😎

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.