Frederikke Nielsen i aktion. Foto @ Andre Jahnke

Frederikke Nielsens blog: Fra ungdom til senior

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød og har altid spillet for Lillerød Badmintonklub. Frederikke Nielsen blogger jævnligt på Badmintonbladet og giver indsigt i, hvordan hverdagen og badmintonlivet fungerer, når man er eliteungdomsspiller. 

I denne sæson er jeg blevet U17-spiller, og det betyder, at jeg også kan spille senior-badminton. Jeg har spillet mine første seniorholdkampe på Lillerød Badmintonklubs tredjehold og den første senior A-turnering. I senior kan man møde spillere, der er nærmest dobbelt så gammel som mig (sågar min mor ;-)) og som måske ikke ligner nogen, der kommer direkte fra fitnesscenteret, men som alligevel på grund af deres taktiske egenskaber og evner til at læse spillet, ikke skal undervurderes. Det stiller derfor større krav til, at jeg skal være klar til at ændre taktik undervejs i kampene end tidligere.

At blive senior betyder også, at jeg er kommet på seniortræning. I Lillerød er der både spillere, der træner et par gange om ugen og spillere, der træner hver dag, men fælles for de fleste er, at man gerne vil have en god træning og derfor stiller store krav til sparringen. Jeg skal derfor være fokuseret for at kunne levere god sparring på træningen.

At deltage på seniortræning har også betydet, at jeg har lært flere at kende og også spillere, der er en del ældre end mig selv. De andre senior-spillere har været søde til at tage godt imod mig og invitere mig til sociale initiativer. I Lillerød har vi en årlig julefrokost, kun for seniorerne, og det er en eftertragtet fest blandt ungdomsspillere. I år er det første gang, jeg kan være med, og det ser jeg meget frem til.

 

 

Læs også

Frederikke Nielsens blog: Klubture giver fællesskab

I mit første blogindlæg vil jeg gerne fortælle om det fællesskab, der er i min …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.