Anders Skaarup og Kim Astrup led et uventet nederlag i Thailand. Foto @ Annette Vollertzen

Fremragende dansk onsdag ved Singapore Open

Med fire danske sejre fra morgenstuden, lignede det hurtigt en rigtig god dag for de danske badmintonspillere ved denne uges store turnering, Singapore Open. Efter de sidste kampe kan vi nu gøre status, og det endte med fuldt hus for danskerne med seks sejre i seks kampe.

Drama endte i dansk sejrsrus
Endelig var marginalerne med herredoublen Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, som de seneste uger har manglet det sidste for at spille sig frem til de afgørende kampe i turneringerne. I en ualmindeligt spændende tre-sæts gyser slog danskerne det russiske par Vlademir Ivanov og Ivan Sozonov (8) med cifrene 23-25 21-15 22-20. De møder i morgen i anden runde et useedet par fra Indonesien.

Danmarks bedste herresingle overlegen
Jan Ø. Jørgensen (2) var ligeledes i kamp som en del af dagens senere eftermiddagsprogram, og der var ingen slinger i valsen for den danske stjerne. Efter to hurtige sæt vandt danskeren 21-11 21-18 over inderen B. Sai Praneeth, og han kan nu se frem til en relativ svær andenrundekamp mod en anden inder, H.S. Prannoy, som danskeren tabte til for bare to uger siden ved India Open.

Første danskere i aktion i morgen er mixdoublen Sara Thygesen og Nichlas Nøhr, der i dag havde en fridag. De er til gengæld på noget af en opgave, når de møder kineserne Zhao og Zhang (1) der må betegnes som verdens pt. bedste mixeddoublepar. Kampen spilles i morgen tidlig kl. 8.10 dansk tid.

Følg de øvrige resultater fra Singapore Open her.

Læs også

Hong Kong Open: Skaarup og Astrup tager stor skalp

Kim Astrup og Anders Skaarup er videre til anden runde ved Hong Kong Open. Astrup …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.