Med tilgangen af Jonas Rasmussen, fra ligakonkurrenterne Greve, står Odense fornuftigt til den nye sæson. Foto: @ Annette Vollertzen

Greve skal ud og finde herrer! (klubskifterne del 1)

Med afgangen af Jonas Rasmussen, Rasmus Messerschmidt og Jens-Kristian Leth har Greve akut behov for herrer. Foto: @ Annette Vollertzen

BadmintonBladet har på baggrund af de klubskifter, som vi allerede nu har kunne få bekræftet fra de respektive klubber, lavet et overblik over 12 højest placerede klubber. Det er altså de 10 Badmintonliga klubber, og de to som var med i ligakvalifikationen.

Det giver forhåbentlig et bedre billede af, hvor klubber står lige nu, og måske også en indikation af, hvor man kan forvente at se forstærkninger i den nærmeste fremtid.

Dette er del 1 af 3, hvor vi sammen med Claus Stig Nielsen kigger på AB Aarhus, Gentofte, Greve og Højbjerg. Del 2 og 3 kommer onsdag og torsdag, så følg med her på Badmintonbladet.dk.

AB Aarhus
AB har klaret sig fint i løbet af sæsonen, selvom de sæsonen inden fik bronze, og sluttede sæsonen lige over nedrykningsspillet. Man kunne derfor forvente at der skulle et par forstærkninger til hvis man skulle rykke højere op i tabellen. Indtil videre er Kim Astrup den eneste afgang fra førsteholdet, og man har fået Kasper Dinesen ind. Sammenholdt med at Astrup ikke spillede i de første kampe pga. en skade, er vurderingen at AB lige nu er uforandret i styrkeforholdet.

Trup: Anand Pawar, Flemming Quach, Mats Bue, Kasper Antonsen, Rasmus Bonde, Oliver Babic, Henriette Rasmussen, Sofie Futtrup, Line Kjærsfeldt, Tine Høy

Ind: Kasper Dinesen (Højbjerg)
Ud: Kim Astrup Sørensen (TSS), Mathias Mundbjerg (Skovshoved),

Claus Stig Nielsen foreslår, at AB henter bredde på pigesiden.

AB’s modstandere har i alt for høj grad kunne forudse, hvor i holdkortet Line Kjærsfeldt stod, og derpå kunnet hente en eller to billige kampe. Tine Høy har stadig niveau, men hun bliver ikke yngre, og Sofie Futtrup og Henriette Rasmussen har ikke helt liganiveau, så der er brug for frisk kvalitet. Oliver Babic ligner en substitut for Kim Astrup, ligesom at Mats Bue er at brugbart alternativ, hvis hans træningsmængde er ok.

Gentofte Badminton
Gentofte var i ligakvalifikationen, hvor de sikrede sig endnu en sæson i det fine selskab. Der er hverken ud eller ind hos Gentofte, der har set tynde ud, når Scott Evans ikke har været hjemme.

Trup:
Frederik Colberg, Joshua Eipe, Morten Tolver Kronborg, Jim Laugesen, Christian Skovgaard, Scott Evans, David Daugaard, Rasmus Holmboe Dahl, Line Kruse, Maria Røpke, Louise Grimm Hansen, Helle Nielsen

Ind: ingen
Ud: ingen

Claus Stig Nielsen foreslår, at Gentofte får hævet niveauet i de tre singler.

Om det skal ske med nye kræfter, eller ved at de, der er til rådighed “stepper up” er mindre væsentligt. Scott Evans har været for ukonstant til at være den vigtige brik, som Gentofte havde brug for. Hvis Scott præsterer sit bedste, og U19’erne i truppen fortsætter deres positive udvikling, så vil Gentofte stå stærkere end i år. Louise Hansen ser ud til at skulle tage en tørn mere, men hun får kærkommen konkurrence i træningen af Sofie Holmboe Dahl.

Greve Badminton
Trup:
Joachim Persson, Mikkel Elbjørn, Mikkel Delbo, Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Isabella Nielsen, Rikke Søby Hansen

Ind: ingen
Ud: Jens-Kristian Leth (Lillerød), Linda Zetchiri (ukendt), Rasmus Messerschmidt (Lillerød), Sara Ortvang (Lillerød), Jonas Rasmussen (Odense)

Claus Stig Nielsen foreslår, at Greve henter to kvalitetsherrer.

Hvis Greve har intentionen om, at være førsteudfordrer til dette års finalister, så skal de komme stærkt tilbage i maj måneds klubskifteri. Tabet af både Jens-Kristian Leth, Rasmus Messerschmidt og Jonas Rasmussen giver alternativer, som ikke har liganiveau. Greves piger er stadig af højeste klasse, men om damesinglen forsætter er ligeledes et stort spørgsmålstegn!

Højbjerg Badminton
Højbjerg spillede sig efter ligakvalifikationen til en plads i næste sæsons Badmintonliga. Dette skete efter en stærk sæson i 1. division, men i ligakvalifikationen havde Højbjerg det lidt svært med Gentofte.

Trup:
Morten Skrøder Bødskov, Jeppe Lund, Jakob Staael, Morten Brødbæk, Lene Mørk, Kit Ying Chan, Nanna Vestergaard, Maria Herskind

Ind: ingen
Ud: Kasper Dinesen (AB Aarhus)

Claus Stig Nielsen foreslår, at Højbjerg henter en herredoublespiller.

Højbjerg har et tilpas bredt hold til, at de stort set er klar til deres hårde kamp for at undgå nedrykningsspillet. I denne sæsons kvalifikationsspil brugte Højbjerg i alle kampe en singlespiller i herredouble, og det vil blive et problem i Badmintonligaen.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Gentofte-træner før TSS-kamp: Vi skal vise samme attitude som i den flotte kamp mod Skovshoved

Scott Evans, der er træner i Gentofte, fortæller om et utroligt flot point mod Skovshoved …

En kommentar

  1. Greve har da allerede hentet ham polakken Wacha til herresingle. Det stod i sydkysten for læææææænge siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.