Hans-Kristian Solberg Vittinghus. Foto @ Christel Larsen

Guldmatchen: TSS og Skovshoved får begge en flyvende start

TSS og Skovshoved er begge på tavlen i Guldmatchen efter sejre til Hans-Kristian Solberg Vittinghus fra TSS og Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl fra Skovshoved

TSS og Skovshoved duellerer om DM guldet i Frederiksberg Hallen her til aften, og her skulle Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Emil Holst først i kamp. Vittinghus startede som lyn og torden, og han lavede mange vindere fra baglinjen, samtidigt med at Emil Holst lavede uprovokerede fejl.

11-4 var Vittinghus foran med ved opholdet i første sæt, og han fortsatte samme stil efter opholdet. Første sæt blev vundet med overbevisende 21-10, hvor der ikke kom mange fejl fra Vittinghus i første sæt.

I starten af andet sæt fulgte de to spillere hinanden. Vittinghus var foran med 11-10 ved opholdet. Der var god opbakning til begge spillere under kampen, og tilskuerne fik også en del lange dueller efter opholdet. Vittinghus havde mistet lidt af sit tempo, og Holst skruede ned for fejlene. Vittinghus var nede med 11-13 i andet sæt, men han fik kæmpet sig tilbage i sættet. Vittinghus og Holst kæmpede begge to, men TSS-spilleren var skarpest til sidst, da han tog sættet med 21-15.

Efter kampen var Hans-Kristian Solberg Vittinghus rigtig tilfreds med spillet, hvor han holdte hovedet koldt fra start af.

– Det var rigtig vigtigt for mig at bevare en god ro i kampen, og jeg tænkte, at Emil Holst ville tage styringen i starten af kampen, så jeg blev presset. Så hvis jeg kunne bevare roen, når han pressede mig, så tænkte jeg, at han ville komme til at overforcere lidt, og han kom også til at lave lidt mange fejl i første sæt. I starten af andet sæt lavede han ikke så mange fejl, og jeg spillede lidt kortere, og derfor var han bedre med, siger Hans-Kristian Solberg Vittinghus til BadmintonBladet.dk

Skovshoved er suveræn i damedouble
I damedouble var Skovshoved lige så overbevisende, da Danmarks bedste damedouble Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt med hele 21-5 og 21-12 over Selena Piek og Josephine Van Zaane fra TSS.

Det var en kamp, hvor TSS-parret aldrig rigtig fik presset Pedersen og Rytter Juhl. Her var Piek/Van Zaane kun med indtil 11-12 i andet sæt, hvorefter Pedersen/Rytter Juhl trak fra.

Den står dermed 1-1 inden de sidste fire kampe i mixeddouble, damesingle, herredouble og herresingle.

Læs også

Vittinghus fortsætter det flotte spil

Hans-Kristian Solberg Vittinghus sejrede i anden runde af Indonesia Masters. Vittinghus stod over for Wei …

2 Kommentarer

  1. Tillykke med din sejer. Du spiller en flot kamp. Hej fra Kolding

  2. Great game tonight Hans-Kristian Solberg Vittinghus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.