Kenta Nishimoto får en advarsel og bliver fjernet fra landsholdstruppen af det japanske badmintonforbund for sin rolle i Casino-sagen. Screenshot @Youtube

Casino-sagen: 21-årig herresingle fjernet fra japansk landsholdstrup

I går kom det frem, at endnu en person fra det japanske landshold skulle have taget del i casino-besøgende, der tidligere på måneden kostede Kento Momota sin OL-deltagelse. Omend i et noget mindre omfang end netop Momota, er det den blot 21-årige herresingle Kenta Nishimoto som nu får en advarsel og bliver fjernet fra landsholdstruppen af det japanske badmintonforbund for at have været på casino to gange.

Læs også: Endnu en japansk badmintonspiller indblandet i Casino-sagen

Kenta Nishimoto selv nægter at have gamblet ved besøgene, men indrømmer at have besøgt casinoet i februar og marts sidste år. Ifølge flere japanske medier får Nishimoto nu en advarsel og bliver fjernet fra landsholdstruppen.

“Nishimoto har fortalt os, at han besøgte et ulovligt casino i Tokyo to gange mellem Februar og marts sidste år”, fortæller embedsmand hos badmintonforbundet Yuichi Tando til AFP.

Nishimoto er nummer 46 i verden, men slog faktisk danske Viktor Axelsen ved German Open i marts-måned.

Casino-sagen kommer på et uheldigt tidspunkt frem mod OL i Tokyo 2020, hvor især Kento Momota er spået som en af de helt store favoritter til medaljer i badmintonturneringen.

Kilde: Japan Times, Daily Mail

Læs også

Fire spændende badmintonupdates

Her er fire badmintonupdates, som vi synes, du skal læse: Kom tættere på Sara Thygesen …