Højbjerg hentede livsvigtig sejr

Loading

Højbjerg tog her til aften imod Vendsyssel i en livsvigtig kamp i forhold til næste sæsons Badmintonliga. Med en sejr til Vendsyssel, ville Ikast på onsdag kunne sikre sig en sæson i Badmintonligaen, på bekostning af Højbjerg.

Til kampen var Vendsyssel uden Eva Lee og Paula Lynn Obanana, mens Højbjerg havde Rasmus Gemke og Morten Brødbæk klar. Førstnævnte måtte dog trække sig efter to sæt.

I første runde var der mixeddouble og damesingle. Her var der på papiret favoritværdighed til Vendsyssel i mixeddouble og til Højbjerg i damesingle. I mixeddoublen startede det planmæssigt for Poznanovic og Durkinjak da de med 11-9 tog første sæt. Men Alexandra Bøje og Morten Bødskov kom dog flot igen, og med 11-6, 11-4 og 14-12 kunne de bringe sejren til Højbjerg. Samtidig havde Michelle Chan planmæssigt vundet damesinglen.

3-1
Det var så tid til damedouble og 1. herresingle. Her var Ville Lång sikker og i tre sæt slog han Morten Brødbæk. Damedouble startede med to sæt til Højbjerg, men Dorte Ledet og Lotte Vestergaard fik tredje sæt 11-7, og så var kampen åbnet lidt op igen. Line Nørgaard og Nanna Vestergaard lod sig ikke ryste og med 11-6 gav de Højbjerg en tredje sejr. Stillingen nu 3-1.

I 2. herresingle blev med Peter Mikkelsen som vinder, efter at Rasmus Gemke måtte trække sig efter to sæt. Herredoublen med Mathias Bay-Smidt/Jakob Staael og Martin Kragh/Zvonimir Hölbing skulle dermed afgøre om der skulle tre point på Højbjergs konto, eller et Golden Set. Det startede med et sæt til hver, og i tredje var det Vendsyssel parret som var først til 10. Men det stoppede ikke Bay-Smidt og Staael fra at hente sættet 12-10. Fjerde sæt blev også sidste sæt, da Højbjerg-parret med 11-8 kunne sætte en 4-2 sejr på kontoen.

Med sejren rykker Højbjerg op på andenpladsen i ligakvalifikationen, et point foran Ikast som møder KMB på onsdag. Højbjerg og Ikast mødes i sidste runde hvor det afgøres hvem af de to hold der næste sæson skal spille i Badmintonligaen.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.