Sofie Holmboe Dahl i aktion. Foto@Badminton Europe

Holmboe Dahl: Jeg ser frem til en hård kamp mod min daglige træningsmakker

Sofie Holmboe Dahl hentede et par fine sejre i gårsdagens kampe ved DM. Nu ser hun frem til at møde en spiller, hun kender særlig godt.

Dahl var i gårsdagens første kamp oppe mod Anne Fuglsang og dette opgør vandt hun i to overlegne sæt. Dahl rangerer som nummer syv på den danske rangliste, og i anden runde mødte hun Sophia Grundtvig, der er nummer 79. Grundtvig vandt U17 EM i november, så det var ikke nogen nem kamp. Det blev da også et noget sværere opgør. Dahl hev dog stadig kampen hjem i relativ sikker stil med cifrene 21-11 og 21-16. Hun var samlet set godt tilfreds med dagens kampe:

– Jeg er glad for mine sejre fra i går, glæder mig over en god fornemmelse på banen og at være tilbage ved endnu et super DM-setup, siger hun til BadmintonBladet.

Kamp mod træningsmakkeren

I aftenens kvartfinale møder Dahl Mia Blichfeldt. Det er langt fra første gang, at de to krydser klinger, og derfor bliver det en speciel kamp:

– Jeg ser frem til en udfordrende, hård kamp mod den daglige træningsmakker, Mia. Vi kender hinanden rigtig godt, og efter utallige opgør, er det som altid spændende og se, hvem der løber med sejren.

Kampen mellem Dahl og Blichfeldt er sat til at gå i gang klokken 17:45.

Resultater fra DM

Læs også

Søren Toft: Hvis jeg rammer samme niveau, så tror jeg på min chance

Søren Toft havde en flot første dag ved DM og var da også tilfreds med …

En kommentar

  1. Super at danskeren vandt 😜🏸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.