Holmboe Dahls blog: Skadesperioden har været en mental udfordring

Loading

Denne blog kommer til at handle om en ærgerlig skadesperiode og planerne for at komme ovenpå igen. 

Efter DM løb jeg uheldigvis ind i en sceneskade. Dette betød, at jeg ikke kunne stille op i Swiss Open og German Open. Jeg er stadig ikke på toppen, og det har egentlig været en længere skadesperiode, end jeg havde regnet med. I øjeblikket kan jeg træne en time om eftermiddagen og en time om morgenen. Der røg dermed en del turneringer og holdkampe, hvilket er meget ærgerligt. Blandt andet kunne jeg ikke spille i kvartfinalen i Badmintonligaen.

Jeg er som konsekvens af denne periode røget lidt ned på verdensranglisten, hvilket nok får betydning for min seedning i de fremtidige turneringer. I forhold til disse turneringer har jeg planlagt blandt andet at spille i USA og Canada. Jeg kan nemlig nogenlunde holde mig til den plan, min hovedtræner og jeg lavede før sæsonen. Dog kommer til jeg til at spille flere Challenge-turneringer. Jeg tager derimod ikke til Asien foreløbig.

Jeg har i denne skadesperiode forsøgt at være positiv. Det har imidlertid været en mental udfordring, da jeg ikke har været skadet særligt tit. Så kunsten har været at finde en måde at forbedre sig på, når man ikke har kunne træne så meget. Det har således stået på en del teknisk og fysisk træning. Det er da også frustrerende, at man i en sådan periode ikke får lov til at bruge de ting, man træner på i kampene. Men det har givet tid til andre aspekter såsom skole, hvilket har været okay rart.

Planen er, at jeg fortsætter i Gentofte, hvilket er rigtig fedt og giver mig ro. De kender mig rigtig godt, hvilket betyder meget for mig.

Læs også

Sofie Holmboe Dahl: En fed oplevelse at møde en spiller på verdensklasseniveau

Sofie Holmboe Dahl var i går i aktion i første runde af India Open, hvor …

En kommentar

  1. Du er så sej Sofie! Er sikker på at du har lært noget værdifuldt selvom det er frustrerende!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.