Foto: @Ikast

Ikast gentog kunststykket ved U17 Hold-DM

I takt med at foråret endelig meldte sin ankomst i Danmark, drog ni U17-hold fra hele landet mod Sakskøbing for at kæmpe om det danske mesterskab for U17 hold.
For Ikast startede turen fredag eftermiddag d. 29. april hvor man drog mod Sydhavsøerne.

Forud var dog spillet 12 holdkampe siden oktober i indledende og slutspil i ungdomsholdturneringen i Jylland. Disse 12 kampe var alle vundet og holdet fra Ikast stod nu ved DM som forsvarende mestre og topseedede. Så forventningerne var på plads fra start – der skulle metal med hjem og allerhelst af guld.

Lørdag startede turneringen. Holdene var delt i tre puljer, hvor de tre puljevindere søndag ville mødes i et slutspil om medaljerne. I puljen mødte Ikast først SINE og derefter Odense. De to hold blev efter nogle gode kampe blev besejret med henholdsvis 8-1 og 7-2. Ikast-holdet var derfor klar til kampene om medaljer søndag.
Her stod der først Kolding på menuen – et hold Ikast har mødt fire gange tidligere i sæsonen. Også den femte gang lykkedes det at besejre et godt Kolding-hold, således billetten til en plads i guldfinalen var booket, og en kamp mod Gentofte skulle afgøre det hele.

Det var derfor to hold i stærkeste- og idealopstilling der kl. 15.00 søndag d. 1. maj trådte ind på banerne til sæsonens sidste U17 holdkamp. Og hvilken kamp blev det. På papiret var størstedelen af kampene åbne, og de kunne gå til begge sider, hvorfor vigtigheden af en god start kunne blive essentielt. Ikastspillerne var klar, de ville vinde og de viste det.

Efter første runde var stillingen derfor 3-0 til Ikast og guldet godt på vej mod det midtjyske. Alle kampe i runden var tætte og blev vundet i tre sæt. Men igen viste Ikastspillerne, en skarphed og coolness, når tingene skulle afgøres.
2. Runde gav lidt spænding, da Gentofte reducerede til 2-4, via to gode kampe i damesinglerne, mens Ikast løb med 2. herresingle.
Nu var det op til de rene doubler at lukke ballet, og her svigtede drengene fra Ikast ikke.
2. Herredouble leverede – 5-2, jublen kunne bryde ud og det danske mesterskab for U17 hold gik igen til holdet fra Ikast, da de bragte Ikast op på de vigtige fem sejre og dermed holdkampen.
I sejrens stund skal der sendes stor ros tillykke med sølvet skal lyde til Gentofte, som leverede en flot kamp med stor intensitet.

Når man kigger lidt nærmere på præstationen for U17 holdene i Ikast, er der nogle interessante ting at se på.
Ikast har nu vundet U17 DM for hold to år i træk (og i øvrigt en sølvmedalje i sæsonen 13/14).
1. Holdet i Ikast har ikke tabt en eneste U17 holdkamp i de to år. Det betyder de er inde i en stime på nu 29 kampe med 29 sejre i træk! En ganske bemærkelsesværdig bedrift.

Interessant er det også at nævne, at Ikasts 2. hold ikke måtte deltage ved DM, da hver klub kun må stille med et hold. Dette Ikasthold blev dog nr. 2 i den jyske turnering – bl.a. foran Kolding der løb med bronzemedaljerne ved DM – så det er vel ikke for meget at sige, at Ikast også har landets bedste 2. hold.
Og det er hold fra Ikast der spiller som det de er – nemlig et hold. Spillerne spiller for hinanden. De har et fællesskab og en relation til hinanden som gør, at de kan løfte sig op og levere gang på gang og det på trods af at der står diverse landsholdspillere og europamestre på den anden side af nettet. De træner sammen hver dag, de bor op og ned af hinanden og de bidrager alle til et miljø, hvor udvikling står øverst på dagsordenen. Denne udvikling tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke kun det som foregår indenfor linjerne på badmintonbanen, hvorfor spillerne udvikler deres lifeskills i en stor grad, da forældre og trænere ikke står på nakken af dem hele tiden og fortæller dem, hvad de skal og ikke skal. De vælger selv at komme her til miljøet i Ikast, da de vælger at gå på ISI Idrætsefterskole i Ikast. De lærer selv at tage ansvar og ejerskab for deres egen udvikling. Og netop dette tror vi er en af hemmelighederne bag den succes der findes i miljøet i Ikast.

Om vi i Ikast kan gentage præstationen og vinde U17 Hold DM igen til næste år, tør vi på ingen måde spå om, da der er mange andre gode miljøer, men en ting er sikkert, vi kommer til at kæmpe med alt hvad vi har.

Pressemeddelelse: Ikast

Læs også

Mirakuløst comeback sender Ikast op i Badmintonligaen

Oprykningskandidaterne fra Ikast kom på nøjagtig så hård en udfordring som forventet, da de i …

13 Kommentarer

  1. Hvis Ikast 2 er landets 2. Bedste, hvad er vi så?😂😂 Frederik Christensen Mathias Vestergaard Mikkelsen Andreas Fabricius

  2. Ved ik, men det er i hvertfald noget pis, hahaha

  3. Der står jo bare, at Ikast også har Danmarks bedste 2. hold 😉

  4. Det gør jer til nr 3 😁

  5. Benny Nielsen ikke når vi jo har slået Ikast 2 😉

  6. Haha❤️😂 driller bare Magnus

  7. Tillykke med det Scott! (Y)

  8. Tak for det Mr. Kruuse😝

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.