India Open 2016: Ingen indisk titel til Viktor Axelsen

Modstanderen, Kento Momota fra Japan, blev for stor en mundfuld for Viktor Axelsen i finalen i herresingle i India Open. Inden dagens kamp stod det 5-1 i indbyrdes opgør, og desværre blev det japanske forspring blot yderligere forøget efter finalespillet i New Delhi.

Suveræn semi
Viktor Axelsen, der i går spillede en suveræn semifinale mod Koreas Wan Ho Son, fik ikke helt gang i storspillet i dag mod Kento Momota, der til gengæld var på glatis mod Kinas Xue Song i går i sin semifinale. Japaneren var da nede med et sæt og bagud 3-6, da kineseren måtte trække sig, og Kento dermed scorede en finaleplads.

Det havde på ingen måde drænet Momota for energi med knap halvandet semifinale-sæt, og det sås tydeligt i dag, hvor Axelsen ikke var tæt på i første sæt, som Momota tog med 21-15.

Andet sæt lignede første på flere måder, men i særdeleshed ved at verdens nummer to, Momota, satte sig på sættet stort set fra start af. Og selvom Axelsen fik hentet lidt på pointfronten mod slutningen af sættet, måtte han alligevel se sæt, 21-18, og match og titel gå til hans jævnaldrende modstander.

Resultater fra India Open 2016

Læs også

Nyrenoveret stjernearena venter de danske spillere ved Indonesia Masters

Et hav af danske spillere er med ved denne uges store badmintonturnering Indonesia Masters, som …

3 Kommentarer

  1. Flot af Axelsen at spille sig frem til finalen, men Momota er altså stadig et nummer for skrap. Japaneren er en af medaljekandidaterne til OL efter min mening.

  2. En finaleplads er bestemt også flot. Tillykke med 2. pladsen. 💪
    Der er rigtig mange gode år i Victor endnu. 😊

  3. ja den Japaner var bare bedre i dag !