Julie Dawall.

Individuel U-EM: Dansker er første-seedet i damesingle

Klokken fire i dag starter det individuelle ungdoms EM. Mens damesingle er den eneste kategori uden dansk seedning ved Singapore Open, der også er startet i dag, så er der hele to danske seedninger i damesingle ved ungdoms EM. Faktisk er damesingle den eneste række med danske seedninger ved dette års ungdoms EM. I alt deltager 13 U19 spillere fra Danmark.

Kun to kampe med dansk deltagelse i dag

De danske badmintonfans må vente til i morgen, før de kan følge størstedelen af de danske U19-spillere i Frankrig. I dag er der nemlig kun to kampe med dansk deltagelse. Paw Eriksen og Freja Ravn møder tyske Daniel Hess og Annika Schreiber i deres første kamp, mens Daniel Lundgaard og Amalie Magelund møder modstand fra Letland i form af Niks Podosinoviks og Una Berga.

I morgen spiller de resterende ni danskere fra klokken ti om morgenen til klokken syv om aftenen. Singlerne starter om morgenen, mens doublerne først starter efter klokken 16. I sin første kamp møder første-seedede Julie Dawall Jakobsen russiske Anastasiia Shapovalova.

Syvende-seedede Irina Amalie Andersen møder svenske Johanna Magnusson. De har kun mødt hinanden en gang tidligere, hvor danskeren vandt i to sæt ved Danish Junior Cup i 2015. Irina Amalie Andersen er desuden rangeret hele 893 pladser højere på verdensranglisten end sin svenske modstander.

Resultater og livescore kan følges på nedenstående link. Turneringen kan desuden streames live på Badminton Europe’s YouTube-kanal. Der er dermed rigelige muligheder for at følge turneringen.

Resultater og livescore

Livestreaming fra Ungdoms EM i Frankrig

 

 

Læs også

God dansk åbning på fredagen til Slovenia

De første af fredagens kampen til Slovenia International har været med overvægt af sejre. Det …

En kommentar

  1. Vi må så håbe meget at danskerne gør det godt og overrasker i alle de andre rækker end DS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.