Verdensmestrene fra sidste års VM er ramt af skade.

Indonesien ramt af flere VM-afbud

Verdensmestrene fra sidste års VM er ramt af skade.
Verdensmestrene fra sidste års VM er ramt af skade.

Kort inden VM i badminton i Brøndby skydes i gang, er der kommet endnu et pinsomt afbud fra Indonesiens badmintonforbund. Først meldte Liliyana Natsir og Tontowi Ahmad afbud til VM; nu melder verdensmestrene i herredouble fra sidste år sig også ud af turneringen pga. skade.

Rygskade hindrer Setiawan og Ahsan
Mohammad Ahsan er ramt af en rygskade, der er forværret over de seneste dage. Dermed får sidste års verdensmestre i herredouble ikke muligheden for at forsvare deres titel i København. Også Simon Santoso, der fik en sidste-øjebliks-plads i VM-programmet, har set sig nødsaget til at melde afbud til VM, idet han blev indlagt på hospitalet i går for ildebefindende. For kort tid siden erklærede Liliyana Natsir og Tontowi Ahmad, at der ikke for deres vedkommende bliver tale om en gentagelse fra sidste års VM-succes. En ankelskade, som Ahmad pådrog sig tilbage i juni, volder stadig mixspilleren vanskeligheder.

Ingen substitutter
De to afbud betyder desværre ikke chancen til nye deltagere, eftersom lodtrækningen til VM allerede har fundet sted. Danmarks tre herresingler har alle fået en seedning i turneringen, Jan Ø som nr. 3, HK Vittinghus nr. 10 og Viktor Axelsen som nr. 14. Mathias Boe og Carsten Mogensen forsvarer deres sølvmedalje fra sidste år fra en plads som nr. 3. Derfor får indonesernes afbud ikke betydning for dem før i en eventuel finale.

Juhl og Pedersen er klar
Danmarks bedste damedouble, Kamilla Juhl og Christinna Pedersen er klar til at gå efter VM-titlen. Træningen har været intensiv de seneste uger, fortæller de på deres Facebook-profil, og de glæder sig begge til at komme i gang med turneringen.

Læs også

Axelsen trækker sig fra kamp

Viktor Axelsen måtte trække sig i anden runde af Indonesia Masters.  Axelsen var oppe mod …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.