Det indonesiske eventyr sluttede for Boe/Mogensen

Mathias Boe og Carsten Mogensen skulle i dag op imod Kamura/Sonoda fra Japan ved Indonesia Open. Indonesia Open er Boe/Mogensens første turnering efter Mogensens hjerneblødning tilbage i februar måned. Det var derfor spændende at se, om danskerne kunne genfinde deres gamle niveau og dermed have en god mulighed for at slå japanerne. I går slog danskerne Li Junhui/Liu Yuchen fra Kina, men i dag skulle det blive en endnu større opgave for danskerne.

I 1. sæt havde japanerne et tungt overtag på danskerne, som lige skulle finde rytmen. 10-6 kom japanerne foran med, inden danskerne kæmpede sig tilbage. 1. sæt var præget af stimer for begge par, men danskerne kunne desværre ikke formå at holde trit med Kamura/Sonoda. Ved stillingen 17-17 fik japanerne det afgørende hul, som sikrede dem sættet med 21-18.

2. sæt forløb sig anderledes, da danskerne fik en rigtig god start på sættet. 11-6 var danskernes føring ved opholdet. Efter opholdet fik japanerne dog kontakt ved stillingen 15-15. Efter 15-15 var der tale om en regulær gyserafslutning på sættet. Danskerne fik en sætbold ved stillingen 20-19, men missede chancen. Boe/Mogensen fik derudover tre muligheder mere for at lukke sættet, men det lykkedes heller ikke. Japanerne sikrede derimod sig 2. sæt med 27-25, og dermed blev det til et exit ved Indonesia Open for Boe/Mogensen.

Boe/Mogensen har et stykke endnu for at nå topformen, men det skal siges, at Mogensen spiller på et højt niveau, i betragtningen af at hans tilstand for 3 måneder siden.

Resultater fra Indonesia Open

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Mathias Boe vinder stjernespækket double i den indiske liga

Der var ikke plads til tømmermænd i den indiske badmintonliga, Premier Badminton League (PBL), hvor …

8 Kommentarer

  1. Men alligevel dejligt at se Mogensen på banen 😉👏

  2. Kæmp videre så skal i nok klare det 😀

  3. Godt klaret ses til næste stævne

  4. Kom igen, det skal nok lykkes jer at komme til OL

  5. Det var stadig en fantastiske turnering for dem og jeg er så glad at se dem tilbage på banen 😊

  6. Stor respekt og utroligt come back så
    Kort tid efter 👍😊👏👏 I var tæt på
    Idag – I skal nok nÃ¥ derop igen – I er godt pÃ¥ vej 💪