Jesper Toft. Foto @Tine Bay

Jesper Toft efter flotte sejre: Danskeropgør kan blive en vild kamp med meget drama

Jesper Toft spillede en flot kvalifikation ved Latvia International, hvor han både sejrede i mixeddouble og single. Efter kampen fortalte han BadmintonBladet om lidt svære forhold, hvor dommere og solskin på banerne ikke er helt optimalt. Læs også om hans refleksioner i forhold til det hårde program. 

Toft lagde i single ud med at slå et par spillere ganske komfortabelt. I den sidste kamp i kvalifikationen var der dog noget sværere modstand, da den tolvteseedede Elias Bracke fra Belgien ventede. Danskeren var dog igen relativt suveræn, hvilket han var godt tilfreds med efterfølgende:

– Jeg spillede fint i kval-finalen, hvor især mine løft var med god kvalitet i en hal, hvor det er svært at spille defensivt.

I mixeddouble leverede han og makkeren Natasja P. Antonsen også en fin præstation og er nu klar til hovedturneringen. Hvis de vinder første runde her, kan et opgør mod Iben Bergstein og Emil Lauritzen blive en realitet. Dette kunne være en fed kamp, fortæller Toft:

– Mht. mix vil jeg gerne tage en kamp af gangen og have fuld fokus på første runde, da min træner siger, at jeg skal tage en bold af gangen. Derfor vil jeg ikke jinxe en sejr – men at spille mod Iben og Emil bliver en vild kamp med meget drama.

Østeuropæiske forhold og et tæt program

Toft har foruden modstanderne også kæmpet med lidt svære forhold. Han ser disse som ganske almindelige for den type turnering:

– Forholdene er typisk østeuropæisk, hvilket vil sige solskin på banerne og super dårlige linjedommere, der kan dømme selv den letteste bold ude i stor forundring til spillere og tilskuere…

En sidste ting, danskeren skal overvinde, er det tætte kampprogram. Han føler sig imidlertid godt rustet til dette:

– Mit mål for turneringen er egentlig opnået, idet jeg har spillet mig i hovedturneringen i begge kategorier. Så kroppen er klar til at give det sidste, den kan for at spille nogle gode kampe, og så ser vi, hvad der sker – en ting er sikkert: Kroppen har aldrig været bedre end den er nu… Så jeg glæder mig.

Allerede i dag spiller Toft igen.

Resultater fra Latvia International

Læs også

Dette ungdomslandshold skal genvinde EM-trofæet i Frankrig

Det danske ungdomslandshold i badminton har revanche til gode, når de i begyndelsen af april …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.