Julie Dawall. Foto @ Badmintonsamband Island

Julie Dawall efter snæver sejr: Jeg fik kæmpet den hjem

I disse dage spilles der Portuguese International, og her er Julie Dawall klar til kvartfinalerne efter en andenrunde-kamp, hun lige akkurat fik hevet hjem. Dette var hun forståeligt tilfreds med. Hun kan senere i turneringen løbe ind i en formstærk dansker.

Andenseedede Dawall stod i sin første kamp over for Jordan Hart fra Wales. Den danske pige er nummer 58 i verden, mens waliseren er nummer 125. Her hentede hun en sejr på to gange 21-18. Nemmere blev det ikke i dagens anden kamp, hvor verdens nummer 782 i form af Kuo Yen Chi fra Taiwan stod på den anden side af nettet.

Danskeren startede ellers med at vinde første sæt med hele 21-9. I andet sæt vendte kampen dog på hovedet, hvorfor Dawall tabte med 16-21. I tredje sæt var det også lige langt hen ad vejen, men til sidst fik den danske spiller kørt en 21-17-sejr hjem. Dette var hun forståeligt glad for:

– Jeg er glad for mine sejre i går og især kamp nummer to, som holdt lidt hårdt. Jeg synes egentlig ikke, at jeg ramte mit aller bedste niveau, men jeg fik kæmpet den hjem. Til sidst i kampen følte jeg, at jeg var den med mest overskud tilbage, så jeg tror, det var det, der gjorde udslaget, siger hun til BadmintonBladet.

Anna Thea Madsen kan vente 

I dag møder Dawall så syvendeseedede Alesia Zaitsava fra Hviderusland. Hun rangerer som nummer 99 i verden, og i de to spilleres hidtil eneste indbyrdes opgør var det danskeren, der tog sejren. Så Dawall er altså igen favorit og har også en tro på, at hun trækker sig ud som sejrherre:

– Jeg ser chancerne i dag som værende rimelig fine. Jeg skal selvfølgelig være helt klar fra start, men hvis jeg spiller fint, tror jeg på en sejr.

Hvis hun vinder dagens kvartfinale kan Anna Thea Madsen, der har vist flot form på det seneste, vente i semifinalen. Det er dog ikke noget Dawall, har tænkt over:

– Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt på, om Anna Thea og jeg kan komme til at mødes. Vi skal begge to lige vinde vores første kamp i dag, så den tager jeg, hvis vi skulle komme dertil.

Der er masser af danskere i aktion ved Portuguese International.

Resultater fra Portuguese International

Læs også

Dawall har spillet 4 kampe på 24 timer: Jeg har haft pænt travlt

Julie Dawall hentede nogle flotte sejre i går ved Finnish Open. Specielt set i lyset …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.