Julie Finne-Ipsen. Foto @ Annette Vollertzen

Julie Finne-Ipsen fightede flot i Frankrig

Julie Finne-Ipsen er med i hovedturneringen i Orléans. Foto @ Annette Vollertzen
Julie Finne-Ipsen er med i hovedturneringen i Orléans. Foto @ Annette Vollertzen

I Orléans indledte badmintonspillerne torsdag kvalifikationskampene til French International. Fem danske spillere var i aktion, heriblandt Julie Finne-Ipsen.

Quach på plakaten
Det kan godt være, at det er Flemming Quach, som pryder French International plakaten, men Julie Finne-Ipsen var blandt dem, der havde mest at smile af på åbningsdagen. Værløse-pigen var seedet 8 i kvalifikationen, og slog først polske Anna Narel i to sæt.

Stærk russer
I kvalifikationsfinalen slog Julie derpå englænderen Helena Lewczynska i en tre-sætter med cifrene 21-18, 16-21, 21-14. Fredag bliver modstanderen fra Rusland, nemlig rutinerede Ella Diehl, som var med på det russiske damelandshold, der tabte til Danmark i EM-finalen for nylig.

Sikre sejre til Antonsen/Babic
Herredoublen Kasper Antonsen og Oliver Babic vandt ligeledes to kval-kampe i sikker stil, og de møder overkommelig modstand i en fransk/indonesisk kombination i første runde fredag.

Patrick Buhl og Sara Ortvang klarede ikke kval-skærene i Orléans. Se alle resultater fra French International 2014.

Læs også

Debuterende dansk damedouble ved Uber Cup: Fedt at få en større rolle

Rikke Søby og Julie Finne-Ipsen er forfremmet til anden damedouble efter Kamilla Rytter Juhl og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.